88 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
75
generalforsam ling i oktober 1843, er naturligvis fuld
stændig tavse på dette punkt.
De øvrige foredrag affødte ikke nogen tilsvarende d is
kussion, men ofte protesteredes der mod en alt for over
dreven skandinavisme og navnlig mod unionstanken.
Grundtvig advarede mod enhver sammenkobling af de
nordiske lande, herved ville den mindre altid blive fuld
stændig underlagt den større.170 Ligeledes tog både
J. J. A. Worsaae og N. L. Høyen afstand fra en alt for
stærk skandinavisk begejstring i deres foredrag.171
Schouw advarede under en gennemgang af „Skandina
viens Natur og Folk“ mod at overvurdere naturforhol
denes indflydelse på folkekarakterens udvikling. Madvig
var i sit foredrag ret kritisk indstillet overfor skandina
vismen og benægtede faktisk, at der eksisterede nogen
„skandinavisk ku ltur“.
Det var således en meget spag form for skandinavisme,
der fremkom i selskabet, men det må samtidig erindres,
at det ifølge politiets tilhold ikke kunne tillade sig at
gå ret vidt, og at det blev holdt under stadig kontrol,
kan der ikke være tvivl om.172 Under festlighederne i
København ved det andet nordiske studentermøde i 1845
holdt selskabet en fest for de nordiske studenter i Dyre
haven, men stod i øvrigt uden for arrangementet. Ved
denne studenterfest viste det sig, at skandinavismen kun
rigtig kunne begejstre de yngre nationalliberale, når den
blev sat i forbindelse med hævdelsen af danskheden i
Slesvig. Trods det, at en stor del af de unge national-
liberale kommer ind i selskabet og tillige i bestyrelsen,
bliver det altså mere præget af de gamle liberales ra
tionalisme end de yngres nationalisme.
Mens Fædrelandet i alle måder gik ind for Det skan
dinaviske Selskab, indtog Kjøbenhavnsposten straks fra
begyndelsen af en mere kritisk holdning. Navnlig efter
1845, da den politiske interesse var i dalen, kom en kraf