Københavnske foreninger 1820 til 1848
79
men foreningen gjorde sig navnlig bemærket ved anlæg
gelse af nogle aktieselskaber, der alle blev varmt anbe
falet af Fædrelandet. Det første eksempel herpå var et
maskinhørspinderi. Indbydelse blev udsendt i marts 1840,
og direktionen for Den mercantile Industriforening, der
havde underskrevet indbydelsen uden at yde nogen øko
nom isk garanti, angav, at dividenden sikkert ville beløbe
sig til ca. 30 %.186 To måneder senere var der tegnet for
100.000 rdl. aktier, og man kunne indkalde en general
forsam ling.187 H. L. Danchell, Orla Lehmann og lektor
Julius W ilkens skulle udarbejde nye statutter, idet det
oprindelige udkast blev kasseret, og man udtaler sig alle
rede mere forbeholdent om de forventede dividender.188
Endnu i 1842 var spinderiet ikke kommet i gang, men
omsider blev det oprettet for kun at eksistere ganske
kort tid.
Et projekt til udnyttelse af arealerne ved Limensgade
på Bornholm blev ligeledes anbefalet af foreningen, uden
at den dog som i første tilfælde stod som indehaver af
koncessionen. Projektet havde samme sørgelige skæbne
som maskinhørspinderiet, men da var Den mercantile
Industriforening forlængst ophørt med at eksistere.189
Allerede i 1840 blev det klart for Den mercantile Indu
striforenings få medlemmer (1839 havde den 66 med
lemmer, 1840 150),190 at den ikke selv kunne gennem
føre større planer, og indenfor selve Industriforeningen
blev der nedsat et udvalg bestående af I. J. Unsgaard,
H. L. Danchell, L. N. Hvidt og isenkræmmer F. W inther
for at undersøge, om den burde virke i merkantil ret
ning. Udvalget gav et ret svævende svar, men en senere
nedsat lovkom ité mente, at Industriforeningen skulle
virke i merkantil retning. Der var derfor intet til hinder
for en sammenslutning, og en sådan fandt sted i novem
ber 1840.191
I de følgende år tog Industriforeningen sig af de mer