93 / 467
80
Frank Jørgensen
kantile spørgsmål foruden den alm indelige oplysende
virksomhed og fik dannet Det sjæ llandske Jernbanesel
skab, der konstituerede sig i 1844. Planen til låneinsti
tuttet blev også taget op til fornyet drøftelse, men da de
dårlige økonom iske forhold satte ind, måtte man skrin
lægge den.
Først i 1840 fik Industriforeningen vedtaget sine love,
og ved forhandlingerne herom skiller de liberalistiske
synspunkter sig tydeligt ud fra håndværkerinteresserne.
Efter det første lovudkast af 18. maj 1840, der vedtoges
næsten uændret 17. juli 1840, fremkom urmager Henrik
Kyhl, der vel må siges at repræsentere håndværkerinter
esserne, med et nyt udkast og en kritik mod det første.
I bestyrelsens udkast ville man foretage en reduktion
af Industriforeningens Tidende og i stedet udsende kvar
talsberetninger. Efter Kyhls mening ville dette være øde
læggende for foreningens oplysende virksomhed, og
samtidig ville udenbys medlemmerne herved tabe inter
essen. Ligeledes opponerede han mod, at foreningens em-
bedsmænd valgtes indirekte, d.v.s. af repræsentantska
bet. Mod de forslag, der havde været fremme om for
eningens direkte deltagelse i erhvervslivet, vendte Kyhl
sig navnlig: „Derimod skal det aldeles ligge udenfor For
eningens Bestemmelse at virke ved Laan, Forskud, Fa
brications- eller Udførselspræmier, directe Deeltagelse i
industrielle Enterpriser, eller lignende Midler, ved hvilke
Foreningens Kasse kan være udsat for Pengetab“.192 Ur
mager Kyhls dissens vandt imidlertid ikke gehør, og
kort tid efter blev det oprindelige lovudkast vedtaget.
Industriforeningen var således i begyndelsen stærkt
præget af liberalismen, men i januar 1840 var man dog
gået ind for en protektion istisk toldlovgivning. Vedrø
rende lavene anså man deres ophævelse for nødvendig,
de måtte dog erstattes med andre organisationer.193 E f
terhånden som tiden går, bliver de faglige spørgsmål de