99 / 467
86
Frank Jørgensen
i 1842, at lederne regnede med at kunne „sætte de Libe
rale i Knibe med dette Nationalanliggende“.214
I december 1842 havde foreningen 331 medlemmer,215
og navnlig mange håndværksmestre sluttede sig til den,
desuden rummede den en del svende, arbejdere og andre
småkårsfolk. Endog „en lille Dreng“ blev anført på li
sten over bidragyderne til statsgældens form indskelse.
De mange håndværksmestre blev hvervet, ved at ledel
sen henvendte sig til sam tlige lavsoldermænd, tilbød dem
plads i bestyrelsen og bad dem få så mange som muligt
til at tegne sig.216 Typisk nok er Holmens mestre og ar
bejdere særdeles fyldigt repræsenteret. Men trods mange
møder, hvor fædrelandske sange blev afsunget under
J. C. Lindbergs ledelse, belærende foredrag om denne,
den bedste af alle regeringer, og trods al mulig støtte fra
staten, gik det trægt med afbetalingen. Følgende blev
udtalt på et sådant agitationsmøde „mellem Tvivl og
Haab for Sagens Fremme“ :
Om hver en Stand i Danmark vil
Ei efter Evne hielpe til
Paa Landets Gjeld at sætte ned,
Hvad nytter saa vor Virksomhed,
Da er de Penge, som vi gav,
Kun kastet i et bundløst Hav,
Hvor over Bølgen farer hen,
Mens Hydra voxer til igien.
Dog, n e i!, vi frygter ikke saa!
At dette Værk skal gaa i staae,
Som danske Mænd har sat igang,
Høirøstet over Dannevang,
Men at vort Haab skal blom stre op
Til Held for Statens syge Krop,
Som venter kun paa Lægedom
Af dem, hvis Kasse ei er tom .217