103 / 467
90
Frank Jørgensen
hører størstedelen af medlemmerne de mere „dannede
kredse“, d.v.s. akademikere, grosserere og fabrikanter, men
en hel del håndværkere er også med. I Trykkefrihedssel
skabet var op imod 40 % af medlemmerne akademikere, i
Det skandinaviske Selskab var det tilsvarende tal ca. 35 %
i 1847, og i Kunstforeningen tilhørte ca.
Vs
af medlem
merne denne stand. Først når vi kommer til Læsefor
eningen, vender billedet, her er håndværksmestre, lavere
embedsmænd, kandidater og detailhandlere overvejende.
Det var dog navnlig i de rent selskabelige foreninger,
at håndværkere, handlende, kopister og kontorister dom i
nerede, men enkelte undtagelser findes, f. eks. Kongens
Klub, hvor de lavere stænder næsten ikke var repræsen
teret. I hovedsagen repræsenterer d isse selskaber altså
m iddelstanden, men til gengæld var de skarpt afgrænset
fra underklassen. Statsgældsforeningen, der rummede et
ret bredt udsnit af befolkningen (ca. 75 % af medlem
merne var at finde blandt håndværksmestre, detailhand
lere, svende og arbejdere), var typisk nok en af de mest
konservative.
Mens kvinder tidligere næsten ikke fandtes som for
eningsmedlemmer, begynder de at dukke op i slu tn in
gen af trediverne. Det var kun i velgørenhedsforeninger
o. 1., hvor kvinder kunne tillade sig at stå som medlem
mer i tyverne og trediverne. Nogle af de selskabelige for
eninger tillod, at medlemmerne tog deres koner med en
gang ugentlig foruden til baller og maskerader.220 Æn
dringen begyndte først langsom t at vise sig, da de mange
oplysende foreninger fremkom, her var man in teresse
ret i at få så mange som overhovedet muligt tilslu ttet,
og her var proponering og derpå følgende indballotering
sjældnere. Udviklingen ses tydeligt i Trykkefrihedssel
skabet. 1836 var der 18 kvinder, i 1840 var tallet steget
til 49, og i 1844 var der 47. I Industriforeningen fandtes
der i 1839 et par kvinder, 1844 var der ca. 20. Læsefor