101 / 467
8 8
Frank Jørgensen
I 1839— 40 stillede de liberale store forventninger til
den kommende tid og regnede med, at regeringen ville
indtage en imødekommende holdning overfor de mange
konstitutionsønsker. Efterhånden som tiden gik, og op
positionen ikke gav det ønskede resultat, kunne den poli
tiske interesse ikke holdes ved lige, og dette kunne igen
ikke undgå at påvirke foreningerne.
Den kreds af mennesker, der dannede foreningernes
publikum , var ikke stor, og da der i begyndelsen af fyr
rerne fremkom en ikke ringe mængde foreninger, kunne
de ikke alle bevare et højt medlemstal endsige gå frem.
Konkurrencen blev let for hård.218
Da tillige den økonom iske krise kom, forstærkede den
nedgangen og fik mange blandt m iddelstanden til at
vende sig bort fra liberalismen. Uden for København
var til gengæld den politiske interesse i stærk vækst,
hvad der resulterede i Bondevenneselskabets dannelse i
1845 og landkommunalforeningerne.
DEN SOCIALE SAMMENSÆTNING.
Det var kun en begrænset del af den københavnske
befolkning, der var foreningsmedlemmer. Omtrent halv
delen omfattende svende, arbejdere, tyende o. 1. stod næ
sten helt udenfor. Akademikere, industri- og handels
standen, håndværksmestrene dominerede foreningslivet.
Indenfor de forskellige foreninger er der im idlertid så
store forskelle i den sociale sammensætning, at det ikke
er berettiget at betragte dem under et. En gruppering
efter formål kan have en vis berettigelse, idet en sådan
inddeling ofte, men ikke altid, nogenlunde falder sam
men med en inddeling efter erhverv.
Helt for sig står de lærde selskaber, der næsten ude
lukkende består af akademikere, herunder igen profes
sorer og enkelte højere embedsmænd. Godsejere kan også