96 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
83
uden at være tilknyttet de liberale eller de konservative,
men kæmpede for sine egne interesser. Dette kom i
endnu højere grad til at spille en rolle i september 1848
ved valgene til den grundlovgivende rigsforsamling, hvor
foreningen opstillede sine egne kandidater på betingelse
af, at de garanterede „en sindig, men sikker Udvikling
af Landet“.204 Blandt de københavnske adresser mod den
almindelige valgret fandtes også en fra Haandværker-
foreningen, hvor man advarede mod landvælgernes over
vægt.205
Langt mere politisk aktiv blev Haandværkerdannelses-
foreningen i 1848. Den blev stiftet på Rasmus Sørensens
initiativ i 1847 for ved undervisning at udbrede oplys
ning blandt håndværkssvende.206 Den rummede både
mestre og svende, selv om den navnlig havde taget sigte
på svendene, men tilslutn ingen var i begyndelsen ikke
overvældende. Imidlertid havde håde Haandværkerfor-
eningen og Industriforeningen påbegyndt et oplysnings
arbejde blandt svendene, men alligevel fortsatte Haand-
værkerdannelsesforeningen.207 Grundtvig åbnede forenin
gens første møde den 25. oktober 1847 og talte om den
almene oplysning. På dette tidspunkt havde foreningen
170 medlemmer, og fra nu af blev tilslutningen større.
Den 8. november var der 250, i december 400, og den
1. januar 1848 havde den omkring 450 medlemmer, der
iblandt en stor del svende.208
Politik fik hurtigt indpas, og Christian VIIIs død og
februarrevolutionen gav udviklingen yderligere et skub
fremad. Karakteristisk for stemningen er det, at Kjøben-
havnsposten kunne dementere, at Schouw og Clausens
ret moderate skrift „Ved Tronsk iftet“ var blevet læst op
i foreningen.209 Dette viser, at politik også vinder indpas
blandt håndværkssvende, måske til dels betinget af den
økonomiske krise i 1847.
Selv om regeringen ikke yndede foreninger, der tog