91 / 467
78
Frank Jørgensen
nåede antallet af medlemmer op på 539, i 1839 fandtes
der 931 (heraf 712 i København). De følgende år stag
nerede medlemstallet, men efter 1842 steg det igen kraf
tigt år for år indtil 1848, da foreningen havde 1922 med
lemmer (heraf 1850 i København).182 T ilslutningen i pro
vinsen er bortset fra de første år forsvindende, Industri
foreningen er altså en københavnsk foreteelse.
Størstedelen af medlemmerne var håndværkere, indu
stridrivende, grosserere og detailhandlere, men også en
hel del embedsmænd indmeldte sig. I det første repræ
sentantskab fra 1838 på 26 personer var ca. halvdelen
embedsmænd eller tilhørte liberale erhverv. Tage Al-
green-Ussing, Jonas Collin, C. N. David og G. Forchham
mer, Orla Lehmann og H. C. Ørsted var med i dette før
ste repræsentantskab, men adskillige af d isse „theore-
tici“ glider efterhånden ud.
Indenfor Industriforeningen udskiltes i oktober 1839
en „mercantilsk Industriforen ing“, og en indbydelse blev
kort tid efter udsendt i Fædrelandet og Kjøbenhavns-
posten.183 Bagved stod grosserer H. L. Danchell (for
mand ), fabrikant H. P. Frederiksen, blikkenslager Fritz
Meyer m. fl., d.v.s. en grosserer og en del københavnske
industridrivende. Kort tid efter trådte Orla Lehmann ind
i foreningen. Mens Industriforeningen navnlig søgte at
højne håndværkernes standard ved at fremkomme med
tekniske nyheder i Industriforeningens Tidende, skulle
Den mercantile Industriforening virke direkte i merkan
til retning. Foreningen sku lle søge at bringe købmænd og
industridrivende i nærmere kontakt med hinanden, og
desuden sku lle en bedriftudvidelse gøres lettere for pro
ducenten.184 Her kom modsæ tningsforholdet frem m el
lem fabrikantinteresser og lavsinteresser. I sit program
gjorde foreningen tillige opmærksom på, at man havde
planer om et „Laaneinstitut for Haandværkere“.185 Låne
in stitu ttet blev im idlertid aldrig gennem ført i praksis,