90 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
77
d.v.s. de ønskede at støtte industri og håndværk indi
rekte. Med den politiske udvikling og den forbedrede øko
nom iske situation i slutningen af trediverne følger nu
også ønsket om, at associationerne skal gribe direkte ind
i erhvervslivet. Således dannede de økonomiske forhold
i trediverne i forbindelse med liberalistiske synspunkter
baggrunden for Industriforeningen. „Det var Folket, der
nu i Stedet for Staten gennem Sammenslutning i For
eninger eller Aktieselskaber skulde løfte i Flok og løse de
Opgaver, Udviklingen førte med sig“.177 Ifølge Camillus
Nyrop stammede ideen til Industriforeningen fra guld
smed J. Dalhoff, der kom tilbage til København i 1837
efter en længere rejse i Tyskland. Han talte med G.
Forchhammer (professor ved universitetet) om sagen og
fik ham gjort interesseret, således at Forchhammer
vel må siges at være den, der har organiseret for
eningen.178 At J. Dalhoff skulle være den egentlige
ophavsmand, er senere blevet bestridt, og ideen skulle
i stedet været opstået i Det kgl. Landhusholdnings
selskab og Selskabet til Naturlærens Udbredelse.179
Spørgsmålet lader sig næppe afgøre, idet sådanne for
eningers nytte herhjemme diskuteredes meget i sam
tiden under henvisning til deres betydning i udlandet.
Endelig eksisterede der i forvejen en „Forening for Kon
stens Opmuntring“, der kraftigt gjorde opmærksom på
sin eksistens, da Industriforeningens indbydelse frem
kom.180 Denne forgænger søgte at afsætte medlemmernes
industrigenstande både i Danmark og udlandet. Efter
Industriforeningens fremkomst gled den imidlertid atter
tilbage i fuldstændig ubemærkethed.
Indbydelsen blev udsendt den 1. maj 1838, og formå
let var: 1) at afholde udstillinger, 2) at søge forbindelse
med udlandet angående nye maskiner, 3) at udgive en
teknisk journal og 4) at afholde foredrag og d iskus
sioner.181 T ilslutningen blev stor, og allerede samme år