HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Frank Jørgensen

tig kritik af skandinavismen til orde. Skandinavismen

har ført til nationalitetsideens fremkomst. Hævdelsen af

modersmålet i Slesvig måtte naturligvis billiges, men

dette måtte ikke føre til, at man derved glemte kon sti

tutionssagen og erstattede den med andre politiske ideer

for eks. hadet mod tyskerne.173

I sidste halvdel af trediverne opstod en del foreninger

med tilknytn ing til bestemte erhvervsgrene. Her skal

Industriforeningen, Haandværkerforeningen og Haand-

værkerdannelsesforeningen nævnes. Desuden skabte

odenseboghandleren Johan Milo i 1837 en boghandlerfor

ening, og en Contoiristforening (den senere Handels- og

Kontoristforening) blev dannet i 1841, men virkede i

fyrrerne udelukkende som selskabelig forening.174

Allerede tidligere havde der eksisteret foreninger med

nær tilknytn ing til håndværkere og med det formål at

oplyse og opdrage dem mest muligt. Det første „Selskab

til unge Haandværkeres Dannelse“ stiftedes 1798, men

havde kun kort levetid. Samme skæbne led et „Selskab

for indenlandsk Kunstflid“ fra 1808. Bedre gik det im id

lertid det „Selskab til Naturlærens Udbredelse“, som

H. C. Ørsted stiftede i 1824. Udviklingen fortsatte med

oprettelsen af et „Læseselskab for Konstnere og Haand-

værkere“ i 1830 af Fritz Hertzsprung, fabrikør G. Schleis-

ner og bogtrykker Jacob Behrend, men efter Industri

foreningens stiftelse ophørte det med at have nogen be

tydning.175 Den samme bogtrykker Behrend fik dannet

en „typographisk Foren ing“ i 1835, der nærmest var

tænkt som en understøttende, dels oplysende forening.

Den udgav et blad „Concordia“, redigeret af C. Bosen-

hoff, der eksisterede en kort tid som et rent underhold

ningsblad uden at vi typograferne nogen særlig in ter

esse.170

De her nævnte selskaber havde alle oplysende formål,