HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Frank Jørgensen

1844 nåede man op på 1073 medlemmer, heraf 903 i Kø

benhavn.162 Året 1845 blev højdepunktet med i alt 1406

medlemmer, heraf 1200 i København.163 Derefter dalede

medlem stallet jævnt til ca. 1000 i 1849.164

Kort tid efter dannelsen nedsatte selskabet en „literair

Comité“, der i oktober 1843 afgav en beretning, hvori

man foreslog, at der blev oprettet et lånebibliotek med

tilhørende læsestue. Til biblioteket burde der anskaffes

hovedværker fra naborigernes æstetiske, videnskabelige

og folkelige litteratur.165 I 1846 havde dette bibliotek ca.

700 bind hovedsageligt svensk og norsk skønlitteratur

samt en hel del småskrifter, og man kunne reklamere

med et voksende udlån.166 Samtidig afholdt selskabet en

række foredrag, hvoraf en del blev udgivet i 1847. Det

første af d isse foredrag blev holdt den 14. september

1843 og handlede „Om Betydningen af et Folks Nationa

litet til Opklaring af Selskabets Formaal“. Heri udtalte

E. C. Tryde, at selskabets formål var at fremme en ind

byrdes åndelig forståelse og forening, og dette lod sig

ikke forene med en „indvortes politisk Forbindelse“ .167

I referatet af foredraget i Fædrelandet og Kjøbenhavns-

posten fremhævedes det imidlertid, at dette ikke kunne

antages at være i overensstemmelse med stifternes opfat

telse. Tryde henvendte sig derfor straks til bestyrelsen

(der bestod af H. N. Clausen, S. A. V. Stein, A. G. Som

mer og Monrad) og anmodede den om at erklære sig enig

med ham i hans grundtanker. I modsat fald kunne han

for frem tiden ikke samarbejde med den.168 Dette ville

bestyrelsen ikke gå med til, i det hele var man uvillig

til at foretage skridt, „hvorved Stifterne betegnedes som

adskilte fra Selskabets øvrige Medlemmer“. Man ville

gerne fremlægge Trydes erklæring, men ikke sætte sagen

under debat.169 Bestyrelsen ønskede således at holde sel

skabet åbent for flere anskuelser ved at undlade at tage

noget fast standpunkt. Lovene, der blev vedtaget på en