82 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
69
personer den københavnske centralkomité. Desuden
fremkom adskillige artikler om foreningen i alle liberalt
prægede blade som for eks. Fædrelandet, Dansk Folke
blad, Dansk Ugeskrift og Kjøbenhavnsposten. Den fik da
også en for sin tid ret enestående tilslutning, men under
den almindelige foreningsdepression i 1846 og 1847 dan
ner den ingen undtagelse, og efter at dens programpunk
ter delvis blev opfyldt, mistede den hurtigt sin betydning.
Trods sin kortvarige glanstid har foreningen i høj grad
været medvirkende til at vække den nationale interesse.
Blandt studenterne førte de nye bevægelser, der duk
kede op i tiden omkring tronskiftet, til dannelse af Aca
demicum, Studentersamfundet og Det skandinaviske
Samfund. Akademicum var oprettet i 1839 og udgået fra
Regensen som afløser af den gamle Regensens Læsefor
ening (stiftet 1832). Denne havde i begyndelsen haft
et vist selvstyre, men da den begyndte at „politisere“,
blev den sat under tilsyn af det theologiske fakultet.
Dette resulterede i dannelsen af Academicum eller Den
academiske Læseforening.146 Stifteren og den egentlige
leder af Academicum var Carl Ploug, og medlemmerne
bestod navnlig af yngre provinsstudenter. I 1839 og 1840
var foreningen sæde for en række politiske diskus
sioner,147 og medlemstallet steg kraftigt. Maj 1839 havde
foreningen 278 medlemmer, i oktober samme år var tal
let over 300.148 Mange af Studenterforeningens medlem
mer gik over i Academicum, fordi de fandt den gamle
forening for stiv og tør, således Goldschmidt i 1841.149
Indenfor Academicum fandtes igen en såkaldt Karika
turforening, hvor en del af Academicums tegnekyndige
medlemmer morede sig med at illustrere samtidige uden
rigspolitiske begivenheder. I 1840 optrådte den med
nogle karikaturer af Christian VIII, der vakte anstød selv
blandt Academicums egne medlemmer. Tegningerne var
tillige ophængt på en sådan måde, at de faktisk var of