80 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
67
skulle „fremme Foretagender til dansk Nationalitets Op
retholdelse, Beskjermelse og Udvikling i Slesvig“ og
være et „faststaaende Mellem- og Forbindelsesled im el
lem de Danske Syd og Nord for Kongeaaen“.137 Rent
praktisk skulle den understøtte dansk-slesvigske blade,
udgive småskrifter om slesvigske forhold samt medvirke
til udbredelse af dansk læsning i Slesvig. De syv under
skrev for Københavns vedkommende; for Sjælland,
Møn og Jylland skrev i alt 34 personer under. Den egent
lige ledelse beholdt Syvstjernen som københavnsk cen
tralkomité ligesom i undervisningsforeningen.
I løbet af 1845 ydede Hjelpeforeningen i alt 3149 rdl.
til indkøb af bøger m. m. til læsningens fremme og til
rejser for danske slesvigere (herunder studieophold ved
danske sem inarier).138 Undervisningsforeningens midler
gik hovedsageligt til højskolen i Rødding, der åbnede den
1. november 1844. I et brev fra 1846 til Flor opgør
Schouw foreningens støtte til højskolen. Fra 1844 til
1846 blev der i alt ydet 12200 rdl., heraf 5000 rdl. som
lån. Samtidig underrettede han Flor om, at man for
fremtiden kun så sig i stand til at udrede forstander og
lærerlønninger samt andre undervisningsudgifter.139 Den
svigtende interesse melder sig altså også her og resul
terer i dårlige økonom iske forhold for foreningen. Over
for regeringen ytrede Syvstjernen i 1845 ønske om at
få oprettet et dansk seminarium og en dansk lærd skole
i Slesvig samt en lærestol i slesvigsk ret ved universite
tet, men uden resultat.140
Foreningens repræsentant i Odense, oberst Joseph
Abrahamson, indsendte i februar 1845 en række forslag
til Syvstjernen.141 Heri anbefalede han kraftigt ikke at
lade den tyske presses angreb på Danmark stå ubesva
ret hen; tværtimod burde der uafbrudt indsendes ener
giske protester. I mangel af andet vandt forslaget til
slutning, og det besluttedes, at Hjelpeforeningen skulle