62
Frank Jørgensen
at den politiske interesse m indskes stærkt i befolkning-
gen. En ting, der understreger, at politisk betydning har
disse klubber ikke haft. Mange af de små selskaber må
i løbet af fyrrerne give op på grund af økonom iske van
skeligheder, enkelte slutter sig sammen til en større klub.
Den nye Forening og Kongens Klub sammensluttes så
ledes i 1843.116 Antallet af klubber går derfor også stærkt
tilbage, i 1839 anmeldtes der 12 klubber til magistraten,
i 1845 var det tilsvarende tal 8 og i 1848 7.117
Velgørenhedsforeninger var ikke ualm indelige, en del
af dem understøttede medborgere, „hvis kår ikke sva
rede til deres opdragelse“. Andre søgte imidlertid at ar
bejde på en bredere basis, som for eks. Det forenede Vel-
gjørenhedsselskab, der talte over 1000 medlemmer.118
Adskillige af disse selskaber tog sig af „moralsk fordær
vede personer“, her skal blot nævnes Fængselsselskabet
(stiftet 1843), Foreningen af 1837 til forsøm te Børns
Frelse og Dameforeningen. I det store hele var de libe
rale begejstrede fortalere for sådanne foreninger, og efter
deres mening virkede velmenende menneskers milde ga
ver langt bedre end den kostbare offentlige fattigforsorg.
2. Nye foreninger.
Således bliver en del af tredivernes foreninger politisk
orienteret i løbet af fyrrerne. Dette gælder i endnu
højere grad de nye, der kommer. Til den almindelige
politiske interesse kommer desuden nationalism en og
skandinavismen.
Interessen for danskheden i Slesvig var ikke overvæl
dende i tredivernes København. Henimod slutningen af
tiåret skete der en langsom ændring af forholdene. I
Trykkefrihedsselskabets organ, Dansk Folkeblad, frem
kom i 1838 og 1839 en del artikler om det danske sprog
i Slesvig; her var H. N. Clausen og Orla Lehmann bidrag-