HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Frank Jørgensen

at den politiske interesse m indskes stærkt i befolkning-

gen. En ting, der understreger, at politisk betydning har

disse klubber ikke haft. Mange af de små selskaber må

i løbet af fyrrerne give op på grund af økonom iske van 

skeligheder, enkelte slutter sig sammen til en større klub.

Den nye Forening og Kongens Klub sammensluttes så

ledes i 1843.116 Antallet af klubber går derfor også stærkt

tilbage, i 1839 anmeldtes der 12 klubber til magistraten,

i 1845 var det tilsvarende tal 8 og i 1848 7.117

Velgørenhedsforeninger var ikke ualm indelige, en del

af dem understøttede medborgere, „hvis kår ikke sva

rede til deres opdragelse“. Andre søgte imidlertid at ar

bejde på en bredere basis, som for eks. Det forenede Vel-

gjørenhedsselskab, der talte over 1000 medlemmer.118

Adskillige af disse selskaber tog sig af „moralsk fordær

vede personer“, her skal blot nævnes Fængselsselskabet

(stiftet 1843), Foreningen af 1837 til forsøm te Børns

Frelse og Dameforeningen. I det store hele var de libe

rale begejstrede fortalere for sådanne foreninger, og efter

deres mening virkede velmenende menneskers milde ga

ver langt bedre end den kostbare offentlige fattigforsorg.

2. Nye foreninger.

Således bliver en del af tredivernes foreninger politisk

orienteret i løbet af fyrrerne. Dette gælder i endnu

højere grad de nye, der kommer. Til den almindelige

politiske interesse kommer desuden nationalism en og

skandinavismen.

Interessen for danskheden i Slesvig var ikke overvæl

dende i tredivernes København. Henimod slutningen af

tiåret skete der en langsom ændring af forholdene. I

Trykkefrihedsselskabets organ, Dansk Folkeblad, frem 

kom i 1838 og 1839 en del artikler om det danske sprog

i Slesvig; her var H. N. Clausen og Orla Lehmann bidrag-