74 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
61
der foregå et alment politisk oplysningsarbejde.11'2 Efter
at Monrad overtog redaktørstillingen i 1843, udgik næ
sten alt underholdende og oplysende stof, og bladet be
skæftigede sig fra nu af kun med politik. I det hele blev
det de venstreliberale, der kom til at lede selskabet de
kommende år; men samtidig med denne skarpere poli
tiske kurs dalede medlemstallet yderligere. I 1840 var
medlemstallet 1646, i 1843 1590 og i 1845 1434. Disse tal
gælder kun København, for hele landet ser tallene såle
des ud: 1840 4464 medlemmer, 1843 3978, 1845 3525 og
1847 ca. 2600.113 Selskabet sygnede således langsomt hen
i løbet af fyrrerne, og udgivelsen af de populære skrif
ter gik ligeledes tilbage for helt at standse i 1847.
Blandt skydeselskaberne i København var Det konge
lige københavnske Skydeselskab det mest kendte og
havde rødder tilbage i det 14. århundrede. I fyrrerne be
stod medlemmerne for størstedelen af folk fra de vel
havende klasser, der gik ind for den kongelige politik.
300-års festen den 30. juni 1842 formede sig som en be
gejstret hyldest til kongen, der forøvrigt selv var til
stede, og overpræsident A. C. Kierulff holdt festtalen .114
Nogen m isstemning med de bestående politiske forhold
synes dog at have gjort sig gældende indenfor selskabet,
thi generalmajor F. G. von Muller bemærker om festen
ved kongefugleskydningen den 10. juli 1845, at stemn in
gen ikke var, som den plejede at være undtagen blandt
ministre, politichef og hofembedsmænd, „og Grunden
hertil, tror jeg, er Misstemningen mod de mange Tryk
kefrihedsprocesser, der paa denne Viis bliver lagt for
Dagen“.115
Inden for klubberne fortsætter tilbagegangen rask ind
til 1843— 44, hvorefter en ny fremgang sætter ind, og
fra 743 i 1843 stiger antallet af klubmedlemmer til 928
i 1846. Derefter fortsætter tilbagegangen til 678 i 1848.
Denne stigning når altså sit højdepunkt, samtidig med.