83 / 467
70
Frank Jørgensen
fentligt tilgængelige. Dette kunne politidirektøren, Cos
inus Bræstrup naturligvis ikke tolerere, og da han
truede med omgående at skride ind, blev fraktionen op
hævet januar 1841 og trådte ikke mere i virksomhed.150
Politiet holdt for øvrigt Academicum under stadig kon
trol og havde som tidligere nævnt en fast rapportør sid
dende som medlem. Det var imidlertid ikke sidste gang,
at foreningen kom i karambolage med politiet. Til faste
lavnsfesten 1842 havde Carl Ploug skrevet en farce ved
navn „Kjærlighed under Quarantaine“, der ironiserede
over regeringens politik og desuden antydede konstitu
tionens snarlige indførelse i Danmark. Carl Ploug invi
terede selv i et lidt maliciøst brev politidirektøren til at
overvære forestillingen .151 Et tilbud, han dog ikke be
nyttede sig af. Gennem sin rapportør fik han et referat
af farcen, der havde været en „A llusion paa Constitu-
tionens Indførelse i Danmark“.152 Bræstrup krævede der
efter stykket udleveret til gennem læsning, men måtte
lade sig nøje med et resumé, idet Ploug erklærede ikke
at være i besiddelse af nogen egentlig tekst til stykket.
Referatet foranledigede åbenbart ikke politiet til at fore
tage sig yderligere, og hermed endte sagen.
Da nogen nedgang satte ind i 1842— 43,153 talte meget
for en sammenslutning med Studenterforeningen, bl. a.
økonom iske grunde, og efter mange og lange forhand
linger fandt sammenslutningen sted nytår 1844. Hermed
fik Studenterforeningen et stort tilskud af yngre liberale
studenter, og politik fik yderligere indpas, men adsk il
lige, som for eks. Lehmann, havde dog været medlem
af begge foreninger.
Studentersam fundets og Det skandinaviske Samfunds
kortvarige eksistens skal ikke atter skildres her, de må
blot nævnes som resultater af den øgede interesse for
politik blandt studenterne. Forbudet mod det sidstnævnte
samfund vakte im idlertid røre langt ud over studenter