94 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
81
vigtigste, og adskillige af de liberale embedsmænd gli
der ud af foreningen. I 1839 og 1840 var Lehmann, Al-
green-Ussing og David med i en del af de mange komi
teer,104 og i 1841 var Lehmann viceformand,195 men fra
1843 og fremefter findes ingen af dem mere i bestyrel
sen. Forskellen viser sig især efter 1846, og ved general
forsam lingen i 1847 kom 5 polytekniske kandidater ind
i repræsentantskabet, mens embedsmændene næsten helt
forsvandt derfra.106 Samtidig søgte foreningen at udvide
sin oplysende virksomhed, og fra september 1847 af
holdtes belærende og underholdende sammenkomster for
unge håndværkere. Foreningens passivitet i politisk hen
seende i de senere år må sikkert sættes i forbindelse med
den økonom iske nedgangsperiode, der begynder omkring
1846, men naturligvis også med den almindelige mangel
på politisk interesse. Det er ligeledes karakteristisk, at
Industriforeningen ikke tog nogen del i røret i 1848.
D iskussionen om lavenes berettigelse satte for alvor
ind i 1840, og magistraten nedsatte en lavskommission,
der skulle behandle spørgsmålet. Dette vakte selvfølge
lig nervøsitet blandt håndværksmestrene, og på initiativ
af snedkermester Lasenius Kramp sluttede en del af dem
sig sammen i en håndværkerforening. I en indbydelse,
stilet til samtlige lavsmestre fra en del af de københavn
ske oldermænd, opfordredes disse til med forenede kræf
ter at varetage lavenes interesser.197 Oprindelig kunne
kun lavsmestre blive medlemmer, men i 1846 ændredes
dette til, at enhver håndværker, „der som saadan har
Borgerret“, fik lov til at indtræde.108
Meningen var, at man sku lle lade foreningen få ind
flydelse på de kommunale valg, idet håndværkerne havde
sæde i kommunalbestyrelsen, og af denne var lavskom
m issionen fremgået.100 T ilslutningen blev derfor ret be-
betydelig i begyndelsen, da mestrene var skræmt af kom
m issionen, og i efteråret 1840 havde den 457 medlem