105 / 467
92
Frank Jørgensen
uvilje på officerernes deltagelse i foreningslivet, man kan
blot her henvise til det tidligere nævnte forbud mod, at
underofficerer indtrådte i nogen forening, der lå uden
for deres m ilitære pligters ressort. Selv om dette kun
gjaldt underofficerer, har det nok i nogen tid bidraget
til at gøre også officererne lidt tilbageholdende. Dette
ophørte imidlertid rned at have praktisk betydning med
den ændrede politiske situation i 1839 til 1840.
De højere embedsmænds stilling forandres ikke stort,
måske går de procentvis en smule tilbage, men rent tal
mæssigt er der ikke tale om nogen tilbagegang. Derimod
går de lavere embedsmænd mange steder frem, dette gæl
der navnlig de nye foreninger. Både Trykkefrihedsselska
bet, Det skandinaviske Selskab og den slesvigske under
visningsforen ing rummer fra 15 til 21 % lavere embeds
mænd.
I fyrrerne vinder håndværksmestre og detailhandlere
frem, ja selv svende og arbejdere begynder at optræde
indenfor foreningerne, og adskillige af disse får således
en mere demokratisk karakter. I Det skandinaviske Sel
skab udgjorde håndværksmestre og detailhandlere i alt
33 % af medlemmerne, og selv i Kunstforeningen fandtes
i 1842 66 håndværksmestre (12 %) og 37 detailhandlere
(7
%) .
Trods dette, at adskillige foreninger i løbet af fyrrerne
kommer til at rumme et bredere udsnit af befolkningen,
beholder akademikere, grosserere og fabrikanter alligevel
en vis overvægt, og denne overvægt må naturligvis i end
nu højere grad gå igen i bestyrelserne. På grund af disse
gruppers ringe talmæssige størrelse er chancen for, at
enkelte personer kan figurere indenfor flere forskellige
foreninger og bestyrelser, ret stor. De mest alm indelige
bestyrelsesgengangere skal her nævnes efter hyppighed
(selskabelige foreninger er ikke medregnet). Statistikken
hviler på medlemslister fra ca. 1840 til 1847.