110 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
97
meldelsen virker som en sigte, men desværre er det
umuligt at konstatere, i hvor høj grad den har haft be
tydning. Der er heller ikke nogen betydelig forskel i den
sociale sammensætning mellem de lukkede og de åbne
selskaber, i hvert fald er den så lidet udpræget, at der
ikke kan sluttes meget af den. Alle de selskabelige og
dramatiske foreninger samt skydeselskaberne var luk
kede selskaber, og alle var meget skarpt adskilt fra
underklassen repræsenteret af svende og arbejdere. Me
get taler for, at der her er sket en bevidst udskillelse.
Jøder blev også enkelte steder forment adgang, selv om
naturligvis intet herom nævnes i lovene.223 A. P. Liunge
meddeler i sine erindringer, at det var en stiltiende for
udsætning blandt medlemmerne i Clio, at jøder skulle
udelukkes.224 Denne indstilling ændres dog i løbet af
trediverne og fyrrerne, således at jøder efterhånden bli
ver repræsenteret i næsten alle klubber og foreninger.
Selve lovene kunne dog også udelukke visse samfunds
klasser, og nogle af de selskabelige og dramatiske for
eninger har vedføjet sådanne bestemmelser. I Det borger
lige dramatiske Selskabs love hedder det: „Embeds-
mænd, Borgere og lige med samme agtede Personer
kunne optages som Medlemmer“,225 og i Ny dramatisk
Forenings love: „Til Medlemmer af Selskabet kan ingen
af Armeens underordnede Klasser optages, men kun
Embedsmænd, Borgere eller saadanne, der i Staten agtes
lige med d isse“.226 De fleste steder har man imidlertid
anvendt den lagt smidigere udskillelsesmetode, som bal-
loteringen frembød.
Bestyrelsen blev i de mindre selskaber som oftest valgt
direkte af generalforsam lingen. I de større foreninger,
såsom Trykkefrihedsselskabet og Industriforeningen,
fandtes som regel et mellemled, en repræsentantforsam
ling, som valgtes direkte af generalforsam lingen. Repræ