112 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
99
HOVEDTRÆK AF UDVIKLINGEN
I tyverne fandtes kun litterært betonede foreninger,
bortset naturligvis fra de selskabelige sammenslutninger,
og medlemmerne var som oftest at finde blandt embeds-
mændene. Noget problem udgjorde forholdet til staten
ikke, da der ikke fremkom nogen opposition mod den
enevældige regering af betydning. Stærkt påvirket af de
drastiske forholdsregler mod enhver form for friere rø
relser i Tyskland mente regeringen at burde våge over
alle tilsvarende tegn på rørelser her i landet.
Stænderanordningen og de forbedrede økonomiske for
hold i trediverne får nye foreninger til at fremstå, og
andre befolkningslag end embedsmændene begynder nu
at få betydning indenfor foreningerne. Samtidig med at
tyvernes foreninger fortsat eksisterer, opstår nye, for
hvilke den politiske oplysning bliver det væsentlige. Så
snart foreningerne beskæftiger sig med politik, kompli
ceres forholdet til staten, selv om de i sig selv er rent
oplysende. Det skulle da også hurtigt vise sig, at de nye
foreninger let kunne blive centrer for udarbejdelse af
petitioner, adresser o. 1. Nogen egentlig opposition kom
mer dog ikke frem i trediverne, i hvert fald er den som
oftest meget svag; respekten for enevælden er endnu for
stor, og man er i hovedsagen tilfreds med stænderforsam
lingerne. Borgerskabet deltager i høj grad i disse op
lysende foreningers liv, selv om embedsmænd (aka
demikere) i reglen er de ledende.
Havde forholdet til staten været spændt i trediverne,
fremkom åbne konflikter med foreningsforbud o. 1. i fyr
rerne. Det viste sig nu, at pressen i sådanne tilfælde for
måede at skabe en voldsom opposition mod regeringen,
mens for eks. forbudet mod A. F. Tschernings 28. Maj
Selskab i tidligere tid ikke havde beskæftiget pressen.
Modviljen mod stænderforsam lingerne kommer også