111 / 467
9 8
Frank Jørgensen
sentanterne udpegede så igen foreningens embedsmænd.
Det skandinaviske Selskab havde trods sin størrelse di
rekte valg: „Bestyrelsen vælges af Selskabets Medlemmer
paa en aarlig Generalforsamling ved simpel P luralitet“.227
Haandværkerforeningen havde derimod indirekte valg,
generalforsam lingen valgte 40 valgmænd, der indenfor
egne rækker udpegede en bestyrelse.228 Ved en lov
ændring i 1841 skulle 10 valgte repræsentanter sammen
med oldermændene danne repræsentantskabet.229 Selv
Læseforeningen havde indirekte valg med repræsentant
forsam ling.230 I en forening som den slesvigske under
visningsforen ing fandt der overhovedet ingen egentlig
generalforsam ling sted, men den københavnske central
komité, d. v. s. Syvstjernen, rådede, så længe foreningen
eksisterede, fuldstændig egenmægtigt over foreningens
økonom iske midler og deres anvendelse. Da en række
nye love indførtes i Studenterforeningen i 1838, udtalte
lovkomm issionen, at Studenterforeningen var det eneste
selskab, hvor generalforsam lingen tog virksom del i be
styrelsen. I de andre selskaber havde man repræsentan
ter, der afgjorde alt, og de udgjorde den egentlige in tel
ligens. De øvrige medlemmer kunne på grund af mang
lende indsigt ikke varetage selskabets tarv. I Studenter
foreningen havde man derimod garanti for, at ethvert
medlem formåede at fatte de sager, der blev forelagt.
Generalforsamlingen kunne på denne måde blive et dan
nelsesm iddel og bidrage til at udvikle den rette sociale
ånd.231
Denne noget nedladende karakteristik af de andre sel
skaber er vel i hovedsagen meget rigtig. I de egentlige
debatter har de menige medlemmer spillet en meget ringe
rolle, mens foreningsarbejdet derimod har givet bestyrel
sesmedlemmerne indsigt og føling med parlamentarisk
arbejdsmåde.232