109 / 467
9 6
Frank Jørgensen
gengangere alle er liberale, må de kredse, der har stået
bag dem i foreningerne, også i det store hele have sym
patiseret med dem i politisk henseende. For de konserva
tive og neutrale er det desuden også ofte de rent faglige
sammenslutninger (lærde selskaber o. I.), der tæller i
statistikken.
Det er især i tredivernes slutningstid, at denne liberale
overvægt træder frem i foreningslivet, således også i
mere videnskabeligt prægede foreninger som Samfundet
til den danske Litteraturs Fremme. For en del hænger
det naturligvis sammen med, at akademikerstanden og
især de yngre i ret høj grad hældede mod liberale ansku
elser, og de ledende liberale, som for eks. Lehmann, Clau
sen og Schouw, kunne derfor ikke undgå at trænge frem
næsten overalt.
Foreningernes love kan i mange tilfæ lde influere på
den sociale sammensætning. Stort set kan man her skel
ne mellem åbne og lukkede selskaber. I de lukkede sel
skaber kan som regel ingen optages uden proponering af
eet eller to medlemmer og derpå følgende ballotering. I
tyverne og tredivernes begyndelse var denne indmeldel
sesmetode enerådende; men da sådanne samm enslutnin
ger begyndte at opstå, hvor formålets eventuelle opnåelse
afhang af det antal medlemmer, der tilsluttede sig, frem
kom også åbne selskaber. Andre ting har imidlertid også
været afgørende, og et par eksempler vil vise dette.
Trykkefrihedsselskabet var et åbent selskab, mens den
omtrent samtidigt stiftede Læseforening var et lukket.
Den slesvigske undervisningsforening var et åbent sel
skab, mens Det skandinaviske Selskab var et lukket. In
dustriforeningen var ligeledes et lukket selskab. Her ses
skellet tydeligt, idet de to åbne selskaber er samm enslut
ninger uden regelmæssige møder og sammenkomster.
Denne ballotering eller alm indelige votering ved ind