113 / 467
100
Frank Jørgensen
frem, og de nye foreninger bliver politisk orienterede,
mens en del af de ældre går fra en oplysende virksomhed
over til en politisk oppositionel. Ligeledes bliver en større
og større del af befolkningen inddraget i foreningslivet,
hvilket især hænger sammen med de stadigt forbedrede
økonom iske forhold, og naturligvis tillige den forbedrede
oplysning. Akademikerne beholdt imidlertid stadig ledel
sen indenfor hovedparten af foreningerne.
Den stadigt stigende politiske interesse blev i midten
af fyrrerne afløst af en stagnation, der naturligvis også
gjorde sig gældende i foreningslivet.233 Årsagerne hertil
må dels søges i de ringe resultater, den politiske opposi
tion kunne fremvise med hensyn til kon stitu tion s
sagen,234 dels i de nedadgående økonom iske konjunktu
rer fra 1846. De politisk interesserede kredse omfattede
kun en ringe del af befolkningen, og der sku lle ikke
meget til, før interessen svandt hen. I øvrigt er det inter
essant at konstatere, at Bondevenneselskabet har stærk
fremgang, mens interessen for politik hos borgerskabet
er dalende. Omtrent samtidig hermed begynder Haand-
værkerdannelsesforeningen at få betydning i København,
men naturligvis ikke i samme omfang. Ved udgangen af
1847 er de akademisk ledede foreninger i København i
stagnation om ikke ligefrem i tilbagegang. Enkelte frem
synede politikere havde dog forstået også at skaffe sig
indflydelse indenfor bondebevægelsen.
De ideer, som danner baggrunden for foreningerne i
20erne og 30erne, stammer alle fra det 18. årh. I 40erne
kommer i nogen grad nationalismen og den beslægtede
skandinavisme med ind i billedet, men de formåede ikke
at få den rationalistiske grundvold til at vige. —
Omstående tabeller viser erhvervsfordelingen inden for
et udvalg af klubber og foreninger. Procenttallene er af
rundede, brøker er bortkastet eller forhøjet.