104 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
91
eningen havde i 1845 10 kvinder som medlemmer, i 1836
ingen. Kunstforeningen talte i 1842 34 kvinder. Det lyk
kedes ikke kvinderne i de her nævnte foreninger at kom
me ind i bestyrelser e. 1., kun i velgørenhedsforeninger
kunne de af og til komme til at besidde tillidshverv.
I et forslag til et „Selskab for det quindelige Tyendes
Vel“ i 1845 havde planens ophavsmand tiltænkt nogle
kvinder at have overopsyn med de unge piger (som
„patronesser“ ) for at holde dem på den rette vej.221
Højere poster har kvinderne næppe nået.
Da der fra trediverne til fyrrerne foregår en ændring
i foreningernes karakter og formål, er der grund til at
undersøge, om der ikke foregår en tilsvarende ændring
i den sociale sammensætning. Ganske vist kan der i visse
foreninger ske strukturændringer uden forbindelse med
de øvrige, men visse fællestræk lader sig påvise. En me
get stabil karakter udviser Athenæum i tiåret 1835 til
1845, men i betragtning af det intellektuelle publikums
relative konstans kunne der ikke blive tale om store for
andringer.
Både relativt og absolut er der i en stor del af forenin
gerne tale om en stærk fremgang for de militære embeds-
mænd. Selv i Athenæum går de frem fra 106 (18
%)
i
1835 til 167 (23
%)
i 1845. I Trykkefrihedsselskabet fra
90 (8
%)
i 1836 til 131 (9
%)
i 1845. Blandt de selskabe
lige foreninger har de samme fremgang, f. eks. i Kon
gens Klub fandtes der i 1830 23 (15
%)
og i 1845 99
(32
% ) ,
i øvrigt henvises til pag. 101 f. Denne forandring
fandt sted i slutningen af trediverne og falder altså sam
men med den stærkt øgede politiske interesse i befolk
ningen. Tidligere har de m ilitære kun interesseret sig
for deres fag, skrev Kjøbenhavnsposten i 1840, men for
andringen af Landcadetacademiet i 1830 gav officererne
en videré horisont og fik dem til at interessere sig for
almenvellet.222 I hvert fald så regeringen i trediverne med