64 / 467
K øbenhavnske foreninger 1820 til 1848
51
holdt sig nogenlunde uforandret indtil Læseforeningens
opløsning i 1845.
Læseforeningens konversationslokale blev som tid li
gere nævnt sam lingsstedet for en del af de yngre libe
rale, og ideen til Corsaren skabtes her i 1840 under en
samtale mellem Mei'r Goldschmidt og forfatterne Poul
Chievitz, Arboe Mahler og P. L. Møller.84 Adskillige af de
første redaktionsmøder blev afholdt her, men ret hur
tigt trak de andre medarbejdere sig tilbage, og Gold
schmidt kom til at lede bladet personligt. Dermed op
hørte Corsarens tilknytning til Læseforeningen.
Talerne ved Læseforeningens fest den 31. maj 1840 er
præget af de forhåbninger, som de liberale nærede ved
Christian VIIIs tiltræden, samtidig er tonen blevet be
tydeligt friere end før. Nis Hanssen udtalte forhåbnin
gen om en ny forfatning, derefter priste han regeringen
for at have anerkendt Slesvigs fremherskende danske
folkelighed. Gottlieb Siesbye og Balthazar Christensen
talte om stænderinstitutionens nærforstående udvikling.
De gamle m inistre burde træde tilbage, og et reformm ini
sterium indkaldes. D. G. Monrad talte for den politiske
ufortrødenhed, og Hother Hage om den frie diskussion.
Statens anliggender skal frit kunne diskuteres, men for
at få en sådan diskussion om det absolutte monarki må
pressen være fri.82 To af talerne, Monrad og Hother Hage,
var ikke medlemmer af foreningen.
Foredrag holdtes med regelmæssige mellemrum i for
eningen, men det ser ud til, at de efterhånden er blevet
mindre og mindre besøgt. Desværre foreligger der intet
om disse foredrags indhold, da de ikke blev annonceret
i bladene. Læseforeningens 28. maj fester bliver derfor
næsten den eneste kilde til belysning af foreningens for
hold i fyrrerne. D isse fester var egentlig kun beregnet
for foreningens medlemmer, men man kunne medtage
gæster, og dette blev efterhånden det almindelige. I 1841