56 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
4 3
forelæsninger, som bestyrelsen håbede at kunne formå
en række videnskabsmænd til at holde.
Adolph Fibiger, foreningens første formand, holdt den
23. januar 1836 den første forelæsning, der skulle danne
indledningen til en række oplysende og belærende fore
drag.65 Forelæsningen havde imidlertid snarere karak
ter af et defensorat for foreningen, og Fibiger under
stregede, at man ikke ønskede andet end at bidrage til
almendannelsens fremme, netop de ord, Frederik VI selv
havde brugt i stænderanordningen. Forelæsningerne
skulle afhjælpe manglerne i undervisningen, således ken
der borgeren ikke engang de indre politiske forhold or
dentligt, men han udtalte, at man ikke ville nogen form
for politisk virksomhed. På den anden side burde em-
bedsmændene ikke være så bange for enhver offentlig
ytring, forhåbentlig vil denne frygt efterhånden tage af,
når de vænner sig til den „offentlige stemme“ (stæn
derforsam lingerne). Foreningens mål, almendannelsens
fremme, må aldrig tabes af syne, og forelæsninger uden
for de angivne rammer vil få de skadeligste følger.
Kort efter sin forelæsning måtte Adolph Fibiger træ
de tilbage som formand, da han blev forflyttet til Vejle.
Måske skal denne forflyttelse betragtes som en straf
overfor ham på grund af hans liberale sindelag;66 i hvert
fald var Fibiger selv utilfreds med sit jyllandsophold,
da han ved sin skribentvirksomhed var stærkt indlevet
i københavnske forhold. Fra 1831 var han medredaktør
af Borgervennen og fra 1834 medudgiver af Maaneds-
skrift for Litteratur.
Den følgende forelæsning holdt professor G. F. Ursin,
og den handlede om „Forskellige Kunstveje, især Jern
veje og Befordringsmidlerne paa Samme“.67 Læsefor
eningen holdt sig således indenfor de af Fibiger afstukne
rammer.