55 / 467
42
Frank Jørgensen
efter steg medlemmernes antal raskt. Stifterne bestod af
håndværkere, handlende, grosserere samt nogle officerer,
men blandt dem findes også enkelte akademikere som
lægen, professor Carl Otto, pastor C. H. Visby og pastor
J. W. Marckmann. Kort efter indtræder C. N. David, Tage
Algreen-Ussing, Orla Lehmann, ja endog J. L. Heiberg i
foreningen, den sidstnævnte dog kun for et ganske kort
tidsrum.
Regeringen havde fra begyndelsen af betragtet Læse
foreningen med uvilje og anså den for at være et politisk
selskab. Det første bevis på denne holdning var den tid
ligere nævnte episode i maj 1835, hvor en del under
officerer blev tvunget til at udtræde af foreningen, inden
dens endelige stiftelse havde fundet sted.63 I artikler i
Kjøbenhavnsposten (bladets redaktør A. P. Liunge var
en af foreningens første medlemmer) søgte man derfor
at understrege, at Læseforeningen kun havde til formål
at fremme almenoplysningen. Især pegede man på, at
den skulle bidrage til en tilnærmelse mellem de forskel
lige stænder. Mange af Athenæums medlemmer burde
således melde sig ind i Læseforeningen for derved at
komme i berøring med en del af deres medborgere, som
de ifølge deres stilling i sam fundet ellers let kunne blive
fjernet fra. Foreningen sku lle ikke oprette noget biblio
tek, bøgerne burde i stedet cirkulere blandt medlem
merne og til sin tid bortauktioneres (denne tanke blev
dog kort efter opg ivet). I det oprettede konversations
lokale håbede man, at en udveksling af ideer ville komme
i gang, uden at foreningen derved forvandledes til en
klub.64 Det er altså tankerne fra Davids oprindelige plan,
der her delvis går igen. Foreningen sku lle virke stands-
udjævnende, og de mere dannede (for eks. medlemmerne
i Athenæum) sku lle belære dem, der havde behov derfor-
Den oplysende virksomhed skulle forøvrigt ske gennem