46 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
33
mindre vigtighed er det, at regeringen efterhånden ser
med nogen mindre uvilje på foreningerne end tidligere.
Selv om kancelliet tolererede en forening, holdt politiet
stadig et vågent øje med den.
Alle mere „farlige“ foreninger blev nøje kontrolleret
af politiets rapportører, hvem der kom der, og hvad der
taltes om. Således holdt man faste rapportører i Athe-
næum, Academicum, Læseforeningen og Det skandina
viske Selskab, men det var dog yderst sjældent, at de
kunne indberette noget af interesse. Rapporterne er alle
anonyme og indeholder ofte blot lister over de personer,
der daglig indfinder sig i konversationslokalerne. At det
hovedsageligt viser sig at være de yngre liberale, og at
de diskuterer politik, kan ikke undre nogen, heller ikke
politiet.34 Baggrunden for den megen kontrol, der også
var kendt udenfor politiets kreds, var det enevældige
styres interesse i så omhyggeligt som muligt at lodde
folkestemningen overalt.
FORENINGERNE FRA 1820 TIL 1829
Den æst etiske periode.
Tyverne var i økonom isk henseende et lavkonjunk
turens tiår, og først henimod slutningen vendte tilstan
dene sig til det bedre. Indenfor klubberne forårsagede
de dårlige økonom iske forhold en dalen i medlemstallet,
men selv efter at krisen var ophørt, og forholdene bedre
des, steg medlemstallet ikke mere til de gamle højder.
Klubberne havde m istet deres betydning i mellemtiden.
I 1820 havde samtlige københavnske klubber og selska
ber i alt 1832 medlemmer,35 i forhold til tidligere er der
tilsyneladende ikke sket nogen større forandring.30 Ved
udgangen af tyverne er antallet af klubmedlemmer dalet
til 1275,37 d. v. s. ca. 30% lavere end i 1820. Her kan de
økonom iske forhold ikke have spillet nogen rolle, thi de