27 / 467
14
Arne Sundbo
fulde grundudgravninger i byen, kunne eftergå og supp
lere forståelsen af oplysningerne fra de gamle statsregn
skaber. I det følgende bind (fjerde) fremsatte han sine
bemærkninger. Ved denne drøftelse nåedes det bl. a. at
fastlægge den gamle stedbetegnelse Kalvehaven, der har
spillet så stor en rolle og anrettet så megen forvirring i
den forrige generations debat om det ældre Københavns
topografi. Alle „store“ med rigsarkivar
A. D. Jørgensen
i spidsen var da i marken. Kong Christian den 4.’s
nye ladegård af 1623, som vi kender fra vor tid, før
radiobygningen og mange andre ejendomme i Rosenørns
Allé blev opført på dens plads, lå i Kalvehaven. Det ses
af de fremdragne regnskabsnotater, at navnet Kallebod
stammer fra slusen over afløbet af Mølledammen på
Vandkunsten og altså må være betegnelsen på en bod
her, den ældste toldbod, der også har givet Kallebod-
strand navn. Det blev i denne forbindelse fastslået, at
Dronningens Enghave (T ivoli og banegården), som man
tidligere antog for Kalvehaven, der købtes af staten 1621,
tilhørte byen til 1650, da dronningen købte den. Den var
altså helt forskellig fra Kalvehaven.
H istoriske Meddelelsers anden række bind IV inde
holdt endvidere et nyt vigtigt afsn it i Københavns topo
grafi, forfattet af lektor ved Metropolitanskolen, dr. phil.
Vilh. Lorenzen.
Han havde på kommunalbestyrelsens
vegne besørget udgivelsen (første bind 1930) af samtlige
håndtegnede kort over hovedstaden, der er bevaret siden
de ældste tider — der er in tet ældre end ca. 1590 — og
gennemgik nu i en udførlig afhandling de problemer, der
knytter sig til kortene, til byplaner, byanlæg og fæst
ningsbyggeri i perioden 1600— 1660. Fortsættelsen 1660
— 1757 (andet bind 1942) er trykt i H istoriske Meddelel
ser, tredie række, V. bind. Det kort, der afslutter rækken,
overkonduktør
Chr. Geddes
kort 1757, blev 1940 ved
stadskonduktørembedets 250 års jubilæum udgivet af