224 / 467
210
Johannes Tholle
meldte der sig een ansøger, nem lig kunstgartner
W.
Eschricht,70
der dog ikke fik den, og som beskedent i sin
ansøgning anførte, at hvis den nævnte mulighed ind
traf, ville han meget gerne forblive i sin lille stilling, der
var gartnertjenesten ved Charlottenlund Slot — hvilket
også blev resultatet.71 Derimod indstilledes til embedet
gartnermedhjælperen på Rosenborg,
Niels Pet er Rasmus
Skousboe,
og han blev således den sidste i rækken af
gartnere, inden forholdene totalt ændredes herude.
N. P. R. Skousboe (også skrevet Skovsboe eller uden e)
var født på Raadegaard i Præstø Amt 7/1 1835,72 — var
uddannet hos handelsgartner
C. C. L. Ra t hsack
(1810—
76) på Frederiksberg, havde været i udlandet og på Ro
senborg, hvorfra han i 1857 tog gartnerexamen med ka
rakteren gi.73 Han var derefter atter ansat på Rosenborg
i 15 måneder.
Af Indenrigsm inisteriet konstitueredes han fra 1/11
1867 i stillingen som slotsgartner på Sorgenfri og havde
som konstitueret lejlighed til at „stadfæste den Forvent
ning om hans Duelighed, Flid og Redelighed, som be
virkede Constitutionen“. Hans løn fastsattes til 500 rdlr.,
hvilken dog efter forstrådens mening ikke var tilstræk
kelig. Forstråden hævdede, at havevæsenet ved Sorgen
fri på grund af Hendes Majestæts „Yndest derfor“ var
af et meget betydeligt om fang og indhold, idet ikke blot
driveriet, men også økonomi- og frugthaven sku lle for
syne dronningens køkken, og blomsterproduktionen
skulle forsyne de kongelige værelser med et stort antal
potteplanter og avskårne blomster, både sommer og vin
ter, — endelig krævedes der ualm indelig omhu for lyst-
anlægene. Foruden megen gartnerisk indsigt sku lle gart
neren også have en „tækkelig“ måde at optræde på og
have en pæn påklædning, — altsammen for at Hendes
Majestæt dronningen kunne henvende sig med behag til
gartneren under sine hyppige besøg i haverne. Alt, hvad