Previous Page  267 / 467 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 267 / 467 Next Page
Page Background

Emdrup og Emdrupborg

253

Fra

182b til 1837

ejede

hofurmager Frederik Jiirgen-

sen

Emdrupgård, da havde Emdrup endnu sin landlige

idyl ganske uforstyrret af hovedstaden, og hofurmage­

rens søn Fritz — den senere berømte, humoristiske teg­

ner — fortæller, at han havde sit kammer i øverste etage

i hovedbygningen, og at han fra sit vindue havde den

dejligste udsigt til venstre til Emdrup Sø, der var omgi­

vet af træer, og hen over havens træer til stranden, hvor

skibene sejlede forbi. Endnu dengang lå der mellem

Emdrupgård og Øresund kun parken, marker og spredt

et par lave gårdlænger.29

I

1870

havde et handelshus i Hamburg,

Lorentz & Co.,

fået ejendomsretten til Emdrupgård. I

1872

afhændede

det hamburgske firma Emdrupgård til

Jeppe Tang

for

10.000 rdl.

Emdrupborg Folkehøjskole.

I 1872 gav Jeppe Tang gården i Emdrup navnet:

„Emdrupborg“ og indrettede derefter en højskole. Tang

var uddannet på Ranum Seminarium og underviste der­

efter nogle år i Københavns skolevæsen, medens han selv

uddannede sig videre ved at følge forelæsninger på uni­

versitetet. I disse år stiftede Tang bekendtskab med

Grundtvig og blev i 1856 lærer på Marielyst Højskole i

København, som blev åbnet dette år. Tre år efter åbnede

Tang selv en „fri folkelig læreanstalt for vordende læ­

rere“, denne skole fik stor tilgang af elever med højst

forskellige forudsætninger, og efterhånden voksede der

ud af denne „folkelige læreanstalt“ dels et seminarium,

et præliminærkursus, et artiumskursus og 16/11 1867

også en folkehøjskole. I 1863 fik læreanstalten egen byg­

ning, og seminariet antog navnet „Blågårds Semina­

rium“, da dette nye seminarium lå på den gamle Blå