399 / 467
MAG I S TRAT EN SOM K I RKEPATRON
Af SIGURD JE N SE N
Af Københavns kirker er der 8, der har en særlig tilknyt
ning til den kommunale administration. Magistraten er,
hvad man kalder kirkernes patron. Disse 8 kirker, som
man populært omtaler som magistratskirkerne, er Hellig
ånds, Vor Frelsers, Trinitatis, St. Pauls, St. Jakobs, St.
Matthæus, Helligkors og St. Andreas. De har altså en lidt
anden adm inistrativ stilling end flertallet af hovedstadens
kirker, og det har sin særlige historie.
Patronatsret (jus patronatus) til kirker er et begreb, der
har rødder helt tilbage i den ældste middelalder. Det eksi
sterer endnu i dag, men det er indlysende, at et forhold,
der har eksisteret gennem så mange århundreder, gennem
tiderne har haft en vidt forskellig karakter. Generelt kan
det dog siges, at det har rummet to hovedelementer: kon
trol med kirkens økonomi og kontrol med ansættelsen af
visse kirkelige funktionærer, undertiden endog præsterne.
Patronen er kirkens forsvarer, og til gengæld for dette
forsvar har han kunnet disponere over visse af kirkens
indtægter, i middelalderen dog ikke kirketienden. Den
m iddelalderlige kirkepatron havde ret til at »præsentere«
en kandidat til sognepræsteembedet, og man tør regne
med, at denne præsentationsret i realiteten har været en
kaldsret.
Patronat kunne efter kanonisk ret hovedsagelig erhver
ves på to måder: ved at bygge en ny kirke, hvis patron
man så blev, eller ved at øve velgerninger mod en allerede
bestående.
25