35
arbejde sig i denne un d e rv isn in g sg ren . R eg im en ts-
k iru rg
Fenger
h av d e vel erfarenh ed , m en h an s øvrige
em b ed sstillin g h a r ligeledes snart b o rtk a ld t h am . D et
kan vel ikk e næ gtes, at en saadan u n d e rv isn in g m a a
være m in d re fru g tb rin g ende , end n a a r ind retn in g en
paalagde de studerende at lade sig saavel i det teo re
tisk e som i det p ra k tisk e v e jle d e a f den b esk ik k ed e
læ rer i fød se lsv id en sk ab en og fø rste fø d se lsh jæ lp e r
ved stiftelsen . F ød selsv id en sk aben er en alt fo r v ig tig
del a f læ gekun sten til, at den ved et u n d e rv isn in g s
in stitu t ik k e sku ld e h av e sin egen læ rer.«
E fte r at faku lte te t h av d e om ta lt det uh eld ige i,
at p ro fesso rern e ved ak ad em iet succederede h in an d en ,
fo rtsa tte d e t:
»E n d n u fra o ld tiden , da m en n esk en e i k u n d sk a
bernes b a rn d om ik k u n kend te a ltin g i a frevn e sty k
ker, m en ik k e kend te de b aand , som fo ren er v id en
skab en s grene eller disses stillin g i vore ku n d sk ab e rs
sy stem efter deres in db y rd e s fo rh o ld og de fo rk u n d
skaber, de fo rdrer, ned ledes efter h isto rien s v id n e s
byrd den ad sk illelse, som van e, fo r d om m e og paa
disse grundet pa rtiaand igen n em uvid ende og ba rb a ri
ske tider h a r ved ligeho ld t, ind til endelig den liberalere
tænkem aade, som nu fø rer stud ium m ed icum og ch i-
ru rg icum langt m ere h aand i h aand ad sam m e ban e,
h a r h eld ig begynd t at n ed rive et saa skadeligt sk ille
rum , m en dog er den ik k e fu ld k om m en oph ørte ad
sk illelse m ellem m ed ici og ch iru rgi stor n ok til at
h indre de studerende fra indb yrde s æ m u la tion , og det
kan vei ej undgaa s, at ogsaa den om stæ n d igh ed , at
den u studerte k la sse a f læ ger ude lu kk en d e h en føres
til k irurgerne, m aa lade de studerte a f disse fø le en
vis mangel paa opm u n trin g , ja vel en grad a f h ind rin g
8
*