Previous Page  518 / 668 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 518 / 668 Next Page
Page Background

2 0

Døde aarlig af Tussis convulsiva paa

100,000

Indbyggere.

Tussis convulsiva

1881

—1885

1886

— 1890

1891

—1895

1896

—1900

1901

—1905 1906 1907

Kristiania...........................

52

47

37

64

32

16

10

Stockholm .........................

24

27

15

25

16

18

12

Ham burg...........................

— —

23

22

24

22

13

Amsterdam .......................

44

35

35

28

24

20

17

B erlin .................................

32

33

27

30

30

24

20

København .......................

48

52

41

28

33

28

33

Botterdam .........................

28

32

32

32

27

23

35

London ...............................

71

67

53

47

35

27

38

Paa Hospital behandledes 240 Kighostetilfælde eller omtrent 10 °/0 af

de anmeldte.

En Sammenstilling af de tre sidstnævnte epidemiske „BørnesygdommesL‘,

Skarlagensfeberens, Mæslingernes og Kighostens, Optræden gennem en længere Aar­

række, frembyder ikke ringe Interesse. — Beregnet for et Tidsrum af 25 Aar,

1882—1906, viser det sig, at der ah Skarlagensfeber og Kighoste er anmeldt omtrent

et lige stort Antal Sygdomstilfælde, gennemsnitlig mellem 1700 og 1800 Tilfælde

aarlig, men. af Mæslinger mere end det dobbelte Antal, gennemsnitlig for alle 25 Aar

over 3500 Tilfælde aarlig. Gennemsnittet af alle 25 Aars aarlige Morbiditetskvotienter

bliver for Skarlagensfeberen og for Kighosten 5,3 men for Mæslingerne 10,8 paa

1000 Indbyggere*).

Scarlatina

Morbilli

Tuss. eonvuls.

1 8 8 2 - 1 9 0 6

Døde

Døde

Døde

Anmeldte

Anmeldte

Anmeldte

Alder

Tilfælde

ialt

pCt.

Tilfælde

ialt

pCt,

Tilfælde

ialt

pCt.

0—1 Aar

64'5 95

14.7

5380 947

17.6

7297 1776

24.3

1—5 Aar

13616 849

6.2

41651 1638

3.9

24607 1377

5.6

5—15 Aar

23479 520

2.2

36931 138

0.4

11511 84

0.7

over 15 Aar

6882 121

1.8

4194 17

0.4

791 — —

Ialt

44622 1585

3.6

88156 2740

3.1

44206 3237

7.3

Fordeles Anmeldelserne paa Aldersklasser, viser de tre Sygdommes Forhold

væsentlige indbyrdes Afvigelser. Fælles for alle tre Sygdomme er dog, at Alders­

klassen mellem 1 og 5 Aar afgiver det i Forhold til Aldersklassens Folketal største

Antal Anmeldelser. For Mæslingernes Vedkommende har derefter Aldersklasserne

0—1 og 5—15 omtrent lige store Forholdstal, noget mindre end Halvdelen af den

mellemste Barnealders. For Kighostens Vedkommende er den spæde Barnealders

Sygelighedskvotient næsten lige saa stor som den mellemste Barnealders (1—5 Aar),

*) Den Fejlkilde, som her navnlig gør sig gældende, og det sikkert med ulige Styrke for de forskellige

Sygdomme, omend altid tenderende til at formindske Sygelighedskvotienten, er Anmeldelsernes Ufuldstændig­

hed. For alle tre Sygdommes Vedkommende gælder det, at et ikke ringe Antal lettere Tilfælde forløbe

uden Lægebehandling og følgelig ikke blive anmeldte. Der er næppe Tvivl om, at dette i mindst Omfang

gælder Skarlagensfeberen, hvis Initialsymptomer ere akute og undertiden ret alarmerende, men derimod

stærkest gør sig gældende for Kighostens Vedkommende, tildels fordi Sygdommen med Urette anses for

mindre farlig, men navnlig fordi den udvikler sig lidt efter lidt og ofte først sent erkendes med Sikkerhed.

A f ulige mindre Betydning er de Fejl, der kunne skrives paa Diagnosevildfarelsers Regniug.