205 / 260
195
K oncertsalen en F estaften.
lær«, brød sig heller ikke om at væ re det. Men Musikelskere,
der hørte til Koncertsalens udvalgte, trofaste Publikum, paa
skønnede i høj Grad hans Virksomhed, og Orkestrets Med
lemmer respekterede Kapelmesterens Dygtighed og den ufor
færdede Energi, hvormed han i sine sidste vanskelige Aar ofte
stod op fra et pinligt Sygeleje for at gribe Taktstokken.
Umiddelbart før Aabningen a f Sæsonen 1909 døde
Joachim
Andersen .
E fter Indstilling fra en Kommission a f Musikautori
teter blev den vigtige Post besat med
Fr. Schned ler-Pe tersen .
Han havde nogle Aar væ ret Koncertmester i »Berlins Koncert-
haus«, da han i 1897, under
Lum by e s
Sygdom , dirigerede
Koncertsalens Orkester i flere Maaneder. Sæsonen 1897 ud
viste en Ræ kke skiftende Dirigenter i T ivolis Koncertsal. F o r
uden
Joachim Andersen
og
Schned ler-Pe tersen
dirigerede
Em il Hartmann,
den franske Komponist
L ou is Ganne
og hans
Landsmand
Eugène d ’Harcourt
T ivolis store Orkester i denne
Sæson.
S chn ed ler -P e ter sen
va r vendt hjem fra en 3aarig
D irigentvirksomhed i Finland, da han blev
Joachim Andersens
E fterfø lger som Kapelmester i T ivoli
og
som Leder a f Palæ-
13