Værelse X III.
Rel. Nr.
3 6 5
Pareerne.
— Pareerne er Skæbnegud
inderne, der bestemmer hvert enkelt Menneskes Skæbne.
D e er Døtre af Natten (det mørke, for Syn et uigennem
trængelige), o g deres T a l er tre: Klotho eller Spindersken,
der drager Livslodden som en T ra ad a f Tenen, Lachesis,
der spinder Traaden, altsaa former Lodden, o g A tropos,
der klipper T raaden over,
altsaa afslutter L iv e t med
D øden; denne Fordeling af A rbejdet mellem de tre Skæbne
gudinder er dog en senere T id s Forestilling;
oprindelig
tænktes de kun som virkende Menneskets Skæbne i F o r
ening o g navnlig som Dødens Gudinder, der passer paa,
at ingen lever ud o ver den ham bestemte T id.
Lachesis
betegner den enhver tilfaldne L od ,
A tropos Skæbnens
Uafvendelighed.
T h . har med sit Hang til A llegoriseren
i dette Basrelief ikke blot fulgt den senere T ids Forestil
ling, men yderligere beriget den ved forskellige Attributter
o g Symboler. K lotho sidder til venstre, Lach esis til højre
o g A tropos staar i Midten med Saksen i den ene Haand
o g Tim eglasset i den anden ; naar det er udrundet, klipper
hun T raaden o v e r;
L ivets o g Dødens Genius holder sin
brændende F'akkel i Vejret; naar T im eglasset er udrundet,
vender han Faklen o g slukker den, o g i samme Nu klip
p er A tropos T raaden o ver — et Menneskeliv er til Ende.
Nattens (Dødens) Ugle svæ ver o ver Saksen, ved Klothos
F o d vo k ser Hørplanter, ved L ach esis1 Valmuer, o g mellem
dem ligger større o g mindre N øgler a f afskaarne L ivs-
traade.
Relieffet, der ved sin Fremkomst
1 8 3 3
beundredes
meget for sin stilfulde Komposition o g allegoriske D ybsin
dighed, havde ingen sæ rlig Bestemm else;
T h . va r da
stærkt optagen af Maksimilians Rytterstatue,
o g naar han
nu o g da trængte til at faa T ankerne bort derfra, fo reto g
han sig at udføre et eller andet af de Relief-Motiver, han
altid havde paa rede Haand.
Relieffet i sin første S k ik
kelse findes i Væ relse V III.
Marmor-Relieffet her er
næsten dobbelt saa stort som Modellen.
Byste Nr. 225
Tyge Rothe
(ved Døren til Værelse
X IV ). — Den i sin T id højt ansete politiske o g filosofiske
Forfatter var født 173 1 o g døde 1795. Han havde væ ret
Deputeret i Finanskollegiet o g Amtmand i S egeb erg, men
afskedigedes 1773 o g levede derefter paa T y b jæ rg g a ard i
Midtsjælland.
D a han døde, lod Familien tage en G ips
maske af ham, o g derefter gjorde T h . hans Byste (i Herme