Værelse XIII.
179
et græsk T em p el; det Stykke, der tjener ham til Sæde,
bæ rer paa den ene Side Athens Navn i græske Bogstaver
samt Minervas (Athenes) Ugle, paa den anden Apollos
A ttributter, Griffen og L y re n ; et Dødningehoved paa Jo r
den skal efter Sigende antyde Digterens mørke Livsanskuelse ;
hvorfor ikke, at han fandt sin Død i Grækenland? Han
sæ tter venstre Fod paa et Stykke af en dorisk Søjle.
D et højre Ben er strak t; han var noget halt paa dette
Ben.
Rel. Nr. 131
Poesiens Genius
(paa Statuens Fod
stykke). — Den amorlignende Genius stemmer sin L y re ;
han støtter den ene F od paa en antik Skibsstavn, hvorved
der hentydes til Digterens omflakkende L iv, som har givet
hans Digtning saa meget af dens særegne P ræ g ; denne
D igtning repræsenteres ved Skrinet med Skriftrullerne.
Rel. Nr. 343
Erato og Amor
(over Døren til Værelse
X IV ). — Kærlighedssangens Muse med Plektret i højre
Haand griber i Strengene af sin L y re, idet hun vender
Hovedet om mod Amor, der læner sig til hende og skal
inspirere hendes Sang. Rel. modeleredes oprindelig (1830)
til Fod stykket af Byrons Statue, men blev ikke anvendt
dertil.
Rel. Nr. 6 1 4
Augusta Boehmers Gravmæle.
Mar
mor (se Væ relse X II S . 111).
Stat. Nr. 121
Liggende Leve.
Marmor (se K orri
doren ved Forhallen).
Relffr. Nrr. 357 og 358
Dansende Satyr og Bacchant-
inde.
— D e to Relieffer er fra 1 8 4 0— 4 1 ; nogle spanske
Dansere, T h . havde set paa det kgl. T eater, skal have
givet Anledning til dem. Dansen minder ogsaa mere om
sydlandske Folkedanse end om de bacchantiske Optrin,
der ofte er fremstillede i den antike Kunst med utilsløret
Vildskab.
Den Slags Fremstillinger laa ikke for T h .s
moralske Opfattelse af Kunstens Maal. Hans Figu rer over
skrider aldrig Velanstændighedens Grænser ; kun i et Par
Basrelieffer har han strejfet Lystenheden, nemlig i „Nessus
og D eianira“ samt i „En Faun, der omfavner en Nymfe“.
I det bedste af de to Relieffer her svinger den vedbend
kransede Bacchantinde en Thyrsusstav, medens den gran
kransede S aty r slaar Cymblerne (Kobberbækkenerne) sam
men over hendes Hoved.