174
Værelse XIV.
Jupiter, Verdensstyreren — Himmeltegnenes Bue angiver
Verden — , maa have Kærligheden med, naar han skal give
gode, algyldige L ove.
Denne Opfattelse synes lovlig
kristelig for de hedenske græske Gudefigurer, og mere
overensstemmende med disse og med T h .s Maade at spoge
med Amor paa, vilde det være, om man opfattede Tanken
saaled es: Jupiter byder, hvad der skal være L o v og R et,
men Amor skriver Budene om, som det passer ham bedst,
og han er fræk nok til at gø re det lige for Næsen af
Jupiter.
Men omman vil finde Skæ lmeri nok hertil i
Amors Stilling og Udtryk er jo en Skønssag.
Jupiters
Skikkelse og Stilling minder om den tilsvarende Figu r i
Rel. „Jupiter og Neme
sis “
(se Væ relse V I).
Motivet er et af R iccis,
og Relieffet
hører til
Rækken 1831 — 32.
Rel. Nr. 347
Merkur
bringer den lille Bac-
chus til Ino
(samme
Væg). — Bacchus var
Søn af Jupiter og Semele,
en D atter a f Kong Kad-
mos i Theben. Den skin-
syge Juno hadede natur
ligvis Semele, da hun
mærkede, at Jupiter var
forelsket i hende, og hun
forledte Semele til at fo r
lange af Guden at faa ham at se i hele hans Vælde.
Da
han saa aabenbarede sig med Lyn og Tord en, døde hun
af Forskrækkelse, men Jupiter skar Bacchus ud af hendes
L iv og skjulte ham i sin Hofte, indtil han var fuldbaaren.
Derpaa gav han Barnet til Merkur og bad ham bringe det
til Semeles Sø ster Ino, der kæ rlig tog sig af det.
Juno
hævnede sig paa hende og gjorde hendes Mand vanvittig,
saa at han dræbte deres ene Søn og vilde have dræbt
ogsaa hende og deres andet Barn, hvis hun ikke havde
kastet sig i Havet.Her optog
Havets Guder hende og
gav hende Plads mellem sig.
A f hele denne sørgelige
H istorie har T h . kun benyttet det lille Motiv, hvor Merkur
kommer med den spæde Bacchus til Ino.
Hun sidder med