Værelse XV.
169
som udtrykker den overlegne Ro og ædle Selvfølelse, der
bedst sømmer sig for en Gudernes Yndling.
Denne Stil
ling, med Legem ets Vægt hvilende paa det ene Ben og
det andet lidt frem til Siden, træffes hyppig med smaa
Variationer i T h .s Figu rer, men i ingen af dem bidrager
den mere til Figurens Karakteristik end her.
D er er en
Fasthed og tillige Spænstighed i den, som ikke kender til
T ræ th e d ; Heltens Legem e er i Ro, men denne Ro er ikke
en H v ile; han staar ret rejst med den ene Haand støttet
til Hoften, den anden om Sværdhæftet, en ægte Helte-
P ositu r; hans T an k er er optagne af noget, der foregaar
bo rte fra ham, noget, han er udenfor, men som interesserer
ham, og som han bedømmer overlegent.
Vistnok har T h .
tænkt sig ham staaende i Elysion (de saliges Øer), Op
holdsstedet for de halvt guddommelige Heroer, hvorfra
han b etragter de fjerne Menneskers Fæ rd.
I det skønne,
rimeligvis stærkt idealiserede Hoved, i Holdning som i
T ræ k er der et ualmindeligt sjælfuldt Udtryk.
Dragten er
den samme lette antike, som T h . nogle A ar efter anvendte
til Hertugen af Leuchtenbergs Portrætstatue, og her som
der har han afført Helten Brystharnisk og Hjælm, men
ladet ham beholde Sværdet.
Ved Hertugen af Leuchten-
b erg , hvor Portræ tlighed er tilsigtet, gør dette Kostyme
sammen med Bakkenbarter og Moustacher et lidt kuriøst
In d try k ; overfor Potocki-Statuen falder ingen paa, at der
er noget unaturligt i at fremstille en polsk Greve fra Na-
poleons-Tiden saa b lo ttet; thi uvilkaarligt ser man kun en
svunden T ids Helte-Ideal i denne dejlige Skikkelse, og om
han er af græsk eller polsk Afstamning, tænker man ikke
paa. D et herværende Eksemplar er hugget i Marmor efter
T h .s Model a f V ilh . B is s e n .
Paa Fodstykket af Potocki-Statuen, der efter Bestem
melsen blev opstillet i K rakov Domkirke, anbragtes Relief
fet med den siddende Dødens Genius (Rel. Nr. 626 i K o r
ridoren), der er omtalt S . 111. T h . havde oprindelig tænkt
sig en
Sejrsgudinde
med et Skjold, hvorpaa Heltens
Bedrifter optegnedes eller var optegnede, og modelerede i
den Hensigt de to Relieffer, der findes over Dørene, Nrr.
3 5 9
og 3 6 2 , men den skønne Dødens Genius (fra 1829)
blev til sidst foretrukket.
Rel. Nr. 5 14
Aleksander den store antænder Per
sepolis.
— Ved den store Frise fra 1812 „Aleksanders