Værelse XV.
end en Udaad, beruset af Vin og Vellyst.
Den skønne
H etære har heller ikke noget bacchantisk ved sig, hun
deklamerer ret konventionelt begejstret med løftet Arm,
idet hun rækker Aleksander Faklen, medens hans ædle
Ven Parmenio advarer ham med en mere sej Haandbevæ-
gelse.
D et er Teaterfigurer lige til Statisterne yderst til
b eg g e S id e r : Perseren, som gaar fortvivlet bort, og Kri
geren, som ser ligegyldig paa det hele.
Kun Gruppen af
de to Hetærer bag Thais er frisk og naturlig; i øvrigt er
A leksanders Hoved og Ansigt dejligt.
Relieffet modelere-
des 1832, men omarbejdedes 1837 (se Korridoren).
Nemesis.
Rel. Nr. 364
Nemesis.
— Nemesis er Gudinden for
L igevægten i den sædelige Verden, Gengældelsens Gud
inde, som med retfærdig Uvilje straffer alt Overmod, der
er en Fø lg e af ufortjent Lykke.
Hun af bildes i den an-
tike Kunst som en alvorlig Jomfruskikkelse med forskel
lige A ttribu tter: Maalestok, Tomme, Ror, der udtrykker
hendes begrænsende og tojlende Magt.
T h . har udstyret
hende rigere.
Gudinden kører frem paa en Biga, en to-
spændig, tohjulet, bagtil aaben, romersk Vogn, som især
b ru g te s'til Væddekorsel; hun styrer Hestene med Tømmen,
som hun holder højt i venstre Haand, medens hun med
h øjre svinger Svøben over den ene Hest, der ikke vil
lystre.
Vognens Hjul antyder Skæbnens Omskiftelser.
E fter Vognen følger i L y af Nemesis’ Vinger Belønningens
og Straffens Genier, den første med Kranse, Overflødig
hedshorn og Merkurstav, den anden med et stort S lag
sværd.
T roskabens Hund gaar forud og finder det rette