200
Værelse XXIT.
B e s ø g i København. En Byste af Prinsessen fra Slutn. af
2 o rn e findes i Væ relse X X I samt i Korridoren i Stu e
etag en ( s e -S . 140).
B y ster Nrr. 2 6 5— 2 6 6 S ir
Thomas Hopes Sønner.
M edgaves „ Ja s o n “ som Gave tillige med 2 Basrelieffer, da
Statuen endelig i 1828 afsendtes til sin langmodige E je r
mand.
Rel. Nr. 4 0 5 (Bv.).
Amor med Roser og Tisler;
ældre Udgave af Rel. Nr. 4 0 6 (se Vær. X IX * S . 153),
hvor Amor er staaende.
M alerier: Nr. 184 (h. V .)
J. C. D ah l: Norsk Land
skab
(1 8 2 1 ). — Dahl (Byste i Væ relse X II) var det nor
ske Landskabsm aleris S k ab er i Aarhundredets Begyndelse.
Han v ar bondefødt i B ergens Stift 1 788 , rejste med Prins
K ristian (K r. V III) til Italien 18 2 0 , blev 1821 P ro fesso r i
D resden, døde 1857.
Nr. 190 (v. V .)
Thom. Fearnley: Norsk Landskab
.
(1 8 3 3 ).
—
F . var født i Frederikshald 1802 og døde
1 8 4 2 ;
han studerede under Dahl i Dresden og senere i
München.
Nr. 243 (h. V .)
A. K üch ler: Correggios Død
(efter
Oehlenschlägers T raged ie). —
K. var født i København
1803. E lev af E ck e rsb e rg ; rejste 1 83 0 til Italien, malede
rom erske Folkelivsbilleder, gik 1844 over til Katolicismen,
blev 1851 Franciskanermunk, malede derefter kun Helgen
billeder; døde 1886 i et K loster i Rom .
I Billedet, der
er malet 1833 — 34 i Rom, ligger Correggio død ved
Kilden, hans
Hustru har kastet sig over ham, hans lille
Søn staar bedrøvet ved Siden, medens' L auretta, Bonde
pigen, han nys har talt med, gaar b o rt i Baggrunden.
Nr. 155 (h. V .)
J. Riepenhausen: E n Boghandler
paa
R
oms Gader.
— Den lille Abbate, E lev i en Præste-
skole, har fundet en B og, han gerne vil e je ; Moderen
beder Faderen købe den til ham. R ., tysk Maler, f. 1780,
d. 1 860, bekendt Illustrator, har raderet flere af T h .s
Tegninger.
Nrr. 2 6 9 og 273 (v. V .)
E rnst Meyer: E n neapoli
tansk Fisker
i sinDør
og
E n ung Munk.
— M. er
født i Altona
179 7,
kom 1812 til København, gik 1818
til München og fulgte 1824 med Bissen til R om ; døde her
1861.
Hans mange Folkelivsbilleder udmærker sig ved
Humor og Ynde i Fortæ llingen og varm Kolorit.