196
K orridoren.
enkelt Mand udført saa stort et R elief og heller ikke
noget, der saa bevidst brød med den gængse Reliefstil og
sagte tilbage mod en simplere og ædlere Stil efter græske
F o rb illed er; helt frigjo rt er han ikke — Babylons Mur
med Tilskuerne og T ræ ern e f. E ks. er en R enæ ssance-R est;
heller ikke har han forstaaet, at Figurerne kunde gøres
lige ophøjede i Relieffet, skønt de befandt sig i forskellige
Planer, den ene b ag den anden, noget der har Betydning
for Frisen som arkitektonisk Led, men baade i sin hele
Komposition og i mange Enkeltheder er den saa klassisk
beaandet, saa fast og nobel i Masser og Linier, at man
kan forstaa, at den straks vakte alles Beundring og blandt
Italienerne skaffede sin Mester Tilnavnet „Basrelieffets P a
triark “ (!). Dens R y fløj hurtig ud over Verden, og Napo-
leon, der ikke fik den at se paa dens Plads, bestem te, at
et Eksemplar i Marmor skulde anbringes i det „Æ rens
T em p el“, han lod opføre i Paris — den senere Madeleine-
K irke. Men inden der blev begyndt derpaa, var Napoleon
en falden Storhed.
T h . gennemarbejdede imidlertid et nyt
Eksemplar af Frisen i Haab om at faa den anbragt
hjemme paa K ristiansborg, hvortil- han tilbød at levere den
for en meget billig Pris, blot han kunde faa Lejlighed til
at udføre den i Marmor. Kvirinal-Eksemplaret var jo kun
i Gips.
E fter flere Aars Forhandling blev der i 1817
truffet Foranstaltninger til at indsamle Penge til Frisen ved
en Nationalsubskription, men inden denne kom rigtig i
Gang, havde den rige norditalienske God sejer Grev Som -
mariva i Decem ber 1817 bestilt Frisen i Marmor til en
S al i sin Villa ved Comosøen, hvor han samlede udmær
kede Væ rker af nyere Kunstnere.
D a Efterretningen her
om naaede Danmark, blev Nationalsubskriptionen opgiven.
Men Ønsket om at faa et Eksemplar af Frisen hjem holdt
sig fremdeles, saa at Slotsbygningskomm issionen langt om
længe bestemte sig for et Eksemplar til en af Salene i det
nyopførte Slot.
Samtidig med, at disse to Eksemplarer
sattes i A rbejde, lod T h . sin Medhjælper Galli, hvis S p e
cialitet det var at hugge smaa Figu rer, udføre et Eksem
plar i mindre Maalestok (73 F od lang og 1 F . 9 T . høj),
og dette, som han særlig satte Pris paa og selv eftergik,
bestemte han for sit Museum;
det er dette her i K o rri
doren i Museets øvre E tage.
Eksemplaret i højre K o rri
dor i Stueetagen er en A fstøbning af Sommariva-Frisen