i
9 4
Korridoren.
A leksander-Frisen er en Stordaad i Billedhuggerkunsten ;
thi den b ragte paany den gode klassiske Stil i Relieffet til
A gt og Æ re .
Renæssancens Kunstnere havde med deres
Sans for det maleriske nærmest behandlet Relieffet som
Højrelief, hvor Figurerne staar stærkt frem fra Grundfladen,
ja delvis helt løsner sig derfra, hvorved det bliver umuligt
at stille dem i flere Planer b ag hinanden; dette udviklede
sig endnu i Oldtidens romerske Kunst til, at Relieffet
gjordes perspektivisk med Baggrund af Bygninger og Land
skaber, blev til en S lag s Maleri med mer og mindre op
højede Figu rer. I Virkeligheden var dette et Skrid t tilbage
imod det uudviklede asiatiske og ægyptiske Relief, der
spreder Figu rerne vilkaarligt over Fladen og søger at
skildre Sceneriet, hvor Handlingen foregaar.
D et gode
Aleksander-Frisen: Aleksanders Feltherrer.
græske R elief kender intet hertil.
D et ypperste Væ rk af
denne A rt fra Kunstens højeste Blomstring under Perikles
.c. 4 5 0 f. K r. er den store F rise paa Ydervæggen af
Tempelcellen i Athenes (Minervas) Tempel, Parthenon, paa
Akropolis (Højborgen) i Athen, som Fidias og hans E lev er
smykkede med de herligste Billedhuggerværker.
Denne
F rise er holdt i et lavt R elief med alle Figu rer i omtrent
samme Plan og uden Angivelse af nogen S lag s stedlig
Baggrund.
Den fremstiller et F e stto g af Athenere, der
drager til Templet for at foretage en hellig Handling. F o r
beredelserne til denne foregaar i Frisen paa Tempelcellens
Forside, medens Langsiderne optages af T o g e t.
F o rre st
gaar unge atheniensiske Jom fruer med O fferredskaber, der
efter Offerdyr og O fferbæ rere, saa Musikanter, derefter
unge Mænd paa Firspandsvogne og endelig lange T o g a f
Ryttere, som fylder det meste af Frisen paa Cellens L an g