46 / 293
Forhallen,
41
I øvrigt fortjener K. fuldt ud at mindes, eftersom det er
ham, der først har fremsat en rigtigere Opfattelse af V er
denssystemet, som hvis Midtpunkt man hidtil havde betragtet
Jorden.
Han hævdede, at Solen er Midtpunktet, hvorom
Jorden og de andre Planeter drejer sig, og at der i V er
densrummet er en uhyre Mængde andre lignende So lsy
stemer, en Anskuelse, som kun langsomt trængte igennem
og endnu næsten
1 0 0
Aar efter Iv.s Død (
1 5 4 3
) paadrog
enhver, der hyldede den, megen Forfølgelse. T h . modelerede
Statuen i
1 8 2 2
—
2 3
, men den sendtes først
1 8 2 8
til W a r
schau, hvor den blev støbt i Bronze og afsløret den
1 1
.
Maj
1 8 3 0
. Kopernikus sidder iført lang, løs Underklædning
og derover en Kappe med bred Pelskrave og korte, vide
Æ rm e r ; han holder i venstre Haand et gammeldags Red
skab til at maale Stjernernes Vinkelafstande med, i højre
en P asser.
Han synes midt i sine Beregninger at være
henfalden i beundrende Beskuen af Stjernehimlens Skøn
hed ; deraf kommer det lidt sværmerisk sentimentale i Ho
vedets Holdning og Ansigtsudtrykket.
Stat. Nr.
1 5 6
E u g e n a f L e u c h te n b e r g .
— Portræ t
statuen hører til et Mindesmærke med flere Figurer, som
den afdøde Hertugs Gemalinde lod rejse paa hans Grav i
S t. Michaels K irke i München. Eugen Beauharnais (født
1 7 8 1
) var Søn af den franske General B. og Josephine,
der senere ægtede Napoleon Bonaparte og blev Kejserinde.
Napoleon elskede sin Stesøn, adopterede ham og gjorde
ham
1 8 0 5
til Vicekonge i Italien. Aaret efter ægtede Eugen
Prinsesse Amalie Augusta af Baiern, en Sø ster til den
senere Kong Ludvig, Thorvaldsens Ven.
Eugen var ikke
blot en dygtig Soldat, men ogsaa en dygtig R e g e n t; allige
vel blev han fordrevet fra Italien ved Napoleons Fald.
Han levede derefter i Stilhed som Hertug af Leuchtenberg
til sin Død i F eb r.
1 8 2 4
. En af hans Døtre blev gift med
K ong O scar I af Sverige, og han er saaledes Oldefader
til K ronprinsesse Louise af Danmark. Kort efter Hertugens
Død gjorde den baierske Hofarkitekt v. Klenze paa Hertug
indens Opfordring Udkast til et Gravmonument over ham.
Hovedtanken i dette, der skulde være i „græsk S til“, var,
at Hertugen fremstilledes staaende foran Indgangen til sin
Grav efter at have afført sig Krone, Rustning og Vaaben,
og rækkende det sidste T egn paa jordisk Storhed, Æ rens
Lau rbæ rk rans,' til Historiens Muse, som siddende optegner