4 2
Forhallen.
hans Bedrifter: Hr. v. Klenze vilde seir forestaa det arki
tektoniske Arrangement, men bad T h . om at udføre Billed
støtterne.
T h ., der nødig sagde nej til en Bestilling, hvor
mærkelig den end var, paatog sig A rbejdet, men foreslog
nogle Ændringer i Planen, navnlig Anbringelsen af en eller
et Par Figu rer, Livets og Dødens Genier, som Sidestykke
til Historiens Muse.
S elv vilde han gøre Hovedfiguren,
men overlade de andre til sin Medhjælper T enerani, der
v ar en dygtig og anset Kunstner. Hertuginden bifaldt Æ n
dringerne og bad blot T h . skynde sig med A rbejdet.
Alligevel forløb der som sædvanlig flere Aar, inden T h .
tog ordentlig fat, saa at Plertuginden endog foreslog ham
at opgive det hele.
Modellen til Hovedfiguren blev om
sider færdig i E fteraaret
1 8 2 7
, og snart efter blev ogsaa
Teneranis Figu rer færdige.
Gruppen „L ivets og Dødens
G en ier“ gav Anledning til et Brud mellem Tenerani og T h .
Denne gik nemlig en Dag, da Tenerani var bo rtrejst, ind i
hans A telier for at se til Figurerne, og da han saa noget,
han ikke syntes om, gav han sig uden videre til at rette
paa dem, skønt det var Bestemmelsen, at de helt skulde
være Teneranis A rbejde. Som saadant betragtes de ogsaa
nu; de staar under hans Navn i G lyptoteket og afviger
en Del fra T h .s Skitse, som findes i Skitsesam lingen
(Væ relse X X X III).
E fter at være huggede i Marmor blev
samtlige Statuer sendte til München, og den
1 2
. Marts
1 8 3 0
afsløredes Mindesmærket i T h .s Nærværelse.
D er
var nemlig den mærkelige Bestemmelse i Kontrakten, at
T h . selv skulde være til Stede ved denne Lejlighed eller
■give Afkald paa en ret betydelig Del af Honoraret. I
Kirken gør Mindesmærket trods sin S tø rrelse og K o stbar
hed ikke noget overvældende Indtryk. Det sam ler sig ikke
til en smukt grupperet Helhed, men falder fra hinanden i
enkelte Stykker, hvad der vistnok maa lægges Bygm esteren og
ikke T h . til L ast. De enkelte Figu rer er gode nok, Hoved
figuren er, trods sin besynderlige D ragt, ganske stemnings
fuld.
Hertugen staar „efter Opskriften“ i et let antikt
Kostyme, en ikke prydelig, halvt nedfalden kort Under
klædning (romersk Tunika) og over Ryggen en Felth erre
kappe, der bæ res oppe af venstre Arm.
Ved hans Fod
ligger Feltherrestaven ved Siden af den antike Hjælm og
Rustning.
Mod >„Opskriften“ har T h . ladet ham beholde
Svæ rdet ved Siden, antagelig for at fylde Hullet under