9 / 293
4
Billedhuggerkunsten før Thorvaldsen
Men O verdrivelse følges altid af et Tilbageslag , en
Reaktion.
D a man havde naaet Toppunktet af Lo vløshed
og Unatur, opstod der en T ra n g til at komme tilbage til
det lovbundne og til Naturen.
Ved Midten af forrige A ar-
hundrede begyndte man at faa B likket op for, hvilke A fveje
man v a r inde paa.
Aandfulde franske Forfattere angreb
de bestaaende Samfundsforhold,
Rousseau lovpriste den
rene Naturtilstand som den skønneste og bedste,
og den
Sans for en simplere og ædlere Stil, som man, selv under
Smagens værste Forfald , nu og da træffer i franske Kunst
væ rker fra Rokokotiden, baade Bygninger, Billedstøtter og
Malerier, fik nu Næring og Støtte af den paany opdukkende
Interesse for Oldtiden og dens Kunst, der blev opstillet
som et Forbillede til Efterligning, ligesom man paa det
politiske og sociale Omraade under den store franske R e
volution tog Oldtidens R epub likker til Monster.
Maleren
D a v i d repræsenterer denne strenge klassiske Retning, som
vedblev at have sine Tilhængere i F ra n k rig længe efter,
at den v a r opgiven andetsteds.
Men ikke blot i F ra n krig ,
ogsaa i det øvrige E u rop a søgte man ved Aarhundredets
Slutning med Antiken til Forbillede en renere Stil i Kun
sten.
E t Par engelske A rkitekter rejste 1 75 0 over til
Grækenland og gav sig til at opmaale
og aftegne de
prægtige Tempelruiner, der endnu findes i A th en; deres
Tegn inger blev udgivne og beundredes af alle.
E n lærd
T y sk e r W i n c k e l m a n n gav ved sine Skrifte r Stødet til
et fornyet Studium af Oldtidens, sæ rlig Grækernes B illed
huggerkunst; fra 1 75 5 — 68 opholdt han sig i Italien for
at studere dets Kunstskatte, og hans Interesse for disse
bredte sig snart til de mange Kunstnere, der levede og
arbejdede i Rom.
Dette v a r saaledes Tilfæ ldet méd den danske Billed-
hugger W i e d e w e l t ( 1 7 3 1— 1802),
der efter at have
studeret i Kobenhavn og Paris kom til Rom 175 4 og her
boede sammen med W inckelmann.
I F ra n k rig v a r han
bleven paavirket af Renæssance-Stilen fra L u d vig X I V ’s
T id , og han v a r derved godt forberedt.
I hans egen
Kunst spores den direkte Indflydelse fra Antiken ikke saa
meget, men som Læ re r ved Kunstakademiet i København
aabnede han de unges, deriblandt Thorvaldsens, Syn for
Oldtidskunstens Herlighed. — Den ny-klassiske Retning go r
sig i langt højere G rad gældende hos Svenskeren S e r g e l