10 / 433
ia*oo
s
ent*e3la,
storsvensk
aneskogen
hoer t
°r .
F r u Pun ch .s N y ta a r sk u r .
Punch’s
Brevkasse var naturligvis som sæd
vanlig ualmindelig fuld Nytaarsmorgen af Nytaars-
hilsener af alle de Mennesker, med hvem han har
arbejdet sammen i Aarets Løb. Her er et lille^
Udvalg:
Hjm a jeg ikke fri«
oar faa m aarfotn, hunbe jeg fgu Ⱦlten
blioe m isunbelig paa 5 rm .
H u e r jeg im ib U rtib m aarfoin, og
berfor glarbeligt llg ta a r.
1
H
E n N y ta a rv ise .
ar man hilst det nye Aar,
Er det godt at samle,
Medens Nytaarsklokken slaar,
Minder fra det gamle.
Var det daarligt eller godt
Saadan i det Hele?
Svaret er i Stort og Smaat:
Lidt af begge Dele!
Ser vi først til Politik,
Saa var den lidt broget,
Hørup, B in g og Je n se n gik
Det var altid Noget.
Svaret bliver dog lidt koldt,
Spørges, hvad der vandtes,
Da en K o rsg a a rd vi beholdt
Og Hr. E ed vard B rand es.
Frem A lb ert i dristig drog;
Ind i Thinget snakked’
Han sig under »Dannebrog«,
Som er sechert »blakket«.
Han og Bladet fuldt er af
Al Slags dunkle Gaader,
Som hans egen Typograph
Og Trykker gjerne raader.
IEs trup med et stille Smil
i Ser paa denne Ælte,
Haaber paa en god April,
Der vil Hjerter smelte.
Aaret, som nu maatte dø,
Kommer aldrig tiere,
Men der lagdes ned et Frø,
Som maaske vil spire.
^
Da det er
Puitch
umuligt personlig at takke
de Mange, der tænkte paa ham ved Aarskiftet,
beder han dem modtage hans hjerteligste Tak ad
denne ikke længere usædvanlige Vej.
Det var nu for Land og Stat
Synet paa Bestikket.
Paa vor By og Magistrat
Nu vi kaster Blikket.
Straalende elektrisk Lys
I de store Rækker,
Medens Ben man i vor Bys
»Kattesunde« brækker.
Hvorom Alting er, vi
gaar
Ganske haabefulde
Ind nu til det nye Aar,
Hvad vi ogsaa skulde.
Kolera’n vi slap, imens
Vi vor Lykke priser
| Og nøj’s med D rachmanns Pestilens
I
1
Sv end T r ø s t ’ es Viser.