203 / 433
195
Baldakin, paa livis Kant i svære Guldbogstaver læses
det Ord:
Statsbanedriften .
8. Hver Dag, naar Middagstimen lyder, oplader
han Askeristen og smiler huldsaligt, og samtidigt
afgaae Jernbanetog fra Banernes Knudepunkt midt
paa Øen til alle Endepunkter. Med disse Tog maa
hverken befordres Passagerer, Gods, Kreaturer, Kjøre-
tøjer eller Eig. —
4. Gøneraldirecteuren maa ikke fatte nogensom
helst Beslutning i nogensomhelst Sag, da dette kunde
befrygtes at ville have en skadelig Indvirkning paa
hans ophøiede Mission. Han skal kun sku e ud o v e r
B an e rn e . — Han maa nok give Audients til dem, der
maatte begjære at stedes for hans Aasyn, men naar
han har hørt deres Andragende, har han med hul
Køst at henvise dem til vedkommende Committerede.
5. De Audientssøgende føres af den tjenstgjørende
Overslave gjennem alle foran Generaidireeteurens
inderste Geheimekabinet værende 49 Forværelser, de
saakaldte T re p i d a ri er, der alle ere decorerede med
Alabast-Mursteen ogStukkaturarbeide, Lofterne prydede
med Sølv-Vingehjul, Gulvene indlagte med Mosambik
o. il. a. nette Ting, som jeg ikke gider opramse. Ordet
„Statsbanedriften“ pranger i Bueskrift over alle Døre
og er indfældet paa kryds og tværs i alle Gulvene og
"Væggene, — med Yingehjul over, forstaaer sig.
Eiter at have gjennemvandret alle Trepidarierne
antages de Audientssøgende at være behørigt præpa
rerede, saa at de kunne møde for Generaidireeteurens
Aasyn i den rette af Ærefrygt gjennemtrængte Stem-
ning.
Engang imellem, til passende Tider, har General
directeuren at sparke lidt omkring med Armene under
Fløielsindhylningen og med en dump Lyd udstøde
Ordet: Ab uh! — For at tilveiebringe en imponerende
Virkning naturligvis. —
Gap. II.
De Committerede.
Samtlige C omm itte red e bære Uniform, bestaa-
ende af en lang Advokatkappe af fineste rødt Klæde,
besat med lorgyldte Vingehjul, spidspullet Hat å la
Bajazzo, hvorpaa læses Ordet: „¡S ta tsb an ed riften “
i lorgyldte Bogstaver, og Galakaarde ved Siden samt
Kravestøvler. — hlaar de gjøre sig det mageligt hjemme,
kunne de trække Støvlerne af og tage et Par Slæber
paa med smaa Sølvvingehjul i Taaspidserne, ombytte
ovennævnte Hat med en Kaskjet med 2 brede, røde
Tresser forneien, og Kappen med en hvid Klædes Kjole
med spidst Skjøde (omtrent som de gamle røde Borgér-
munderinger); paa denne Kjole skal være indsyet
Vingehjul samt Ordet „S ta t s b a n e d r ift e n “, med Kødt,
op og ned ad Kyg, Bryst og Skjøder. .
Halvdelen af de Committerede kan gjeme være
gamle affældige, stivbenede Karle, der ere meest til-
bøielige til at vrisse ad Alting, men den øvrige Halv-
deeL maa være raske, rørige Mænd, der baade kan og
vil gjøre Ket og Skjel i Menigheden. Skulde der da
opstaae Uenighed mellem de Stivbenede og de Rørige,
faaer det at komme an paa, hvem der kan banke de
Andre. Man skulde jo troe, at det maatte blive de
Kørige, der gik af med Seiren, men man kan ikke al
tid vide det, thi de Stivbenede kunne ofte tillige være
stædige, og Stædighed er en fæl Ting.
De Committerede dele naturligvis Forretningerne
imellem sig En af dem har saaledes Overopsyn med
Maskinvæsenet. Han behøver ikke at forstaae sig videre
derpaa, Forstaaelsen besørges af Overmaskinmesteren
(der forøvrigt atter kan overdrage Forstaaelsen til
Undermaskinmesteren o. s. ir.), men han skal bare diri
gere det Hele. Iligemaade forholdes med Hensyn til
Banelinien, Trafikvæsenet m. v.
(Fortsættes).
Udhængsolakaten.
Redactionssecretairen ved det lille Blad „Sprøiten“
sidder og spekulerer paa Sammensætningen af Ud
hængsplakaten, der skal give en Forestilling omDags-
numrets Indhold. Han læser halvhøit for sig selv:
„Omkommen i et Fad med brændende Linolie
kunde en Mand igaar let være ude paa Østerbroes
Oliemølle, dersom ikke en Kammerat i Tide havde
f
rebet ham ved Armen, saa der ingen Ulykke skete.
Inkelthederne...............“
Meget godt! Og her . . . .
„En blodtørstig Morder tør man vel kalde en Dreng,
der i Løverdags morede sig med at trække Lopper paa
en Sytraad. Lopperne fik han deels . . . .“
Ogsaa godt. Hvad har vi saa? . . . .
„Jack Bugsprætter paa Christianshavn eller Nattens
rædselsfulde Søn“ hedder den Forbryderroman, der i
de nærmeste Dage paabegyndes her i Bladet . . . .“
Redaktionsmeddelelse, naa, meget liv lig ............
hvad mere har jeg i Kurven . . . .?
„Et Attentat paa Dronning Victoria udførtes ifor-
f
aars af en Skoletøs, der fra en paa Kjøbmagergade
oende Boghandlers tilfældigvis aabentstaaende Ud
hængsskab søgte at stjæle et Billede af Englands
Dronning og Indiens Keiserinde . . . .“
Ikke saa tosset, men
what next
. . . .?
„Det første Tilfælde af Kolera i Kjøbenbavn fore
faldt idag for 40 Aar siden, nemlig den 12te Juni
1858........... “ ----------
Der kommer Bud fra Trykkeriet efter Manuskript
til Udhængsplakaten, og efter et Par Minutters For
løb kan Redactionssecretairen aflevere det.
Saaledes seer det ud:
2 Øre
2 Øre
SPRØITEN
2 Øre.
Numret for idag — d. 12te Juni 1898— indeholder
bl. A. følgende Artikler:
Omkommen i et Fad med brændende Linolie,
En blodtørstig Morder!
*
*
*
Jack Bugsprætter paa Christianshavn
eller
N a tten s ræ d se lsfu ld e Søn.
Et Attentat paa Dronning Victoria
udført af et Barn.
*
Det første Tilfælde a f Kolera
i Kjøbenhavn.
Koster kun
to Øre! To Øre!
Redactionssecretairen smiler fomøiet og sender
Bud efter en lille Forfriskning.