258 / 433
250
De gik til Borgmester, de gik til
&
Raad
~"I Aar og Dag;
c.-De gik til Ministeren under Graad
Med deres Sag.
THer blev de trøstet, og hist man
1
uddrev dem,
^Stadigt gik Byens Betjente og
s
skrev dem,
r Og saa faldt der Mulkter i Retten.
Me l.: OmDannemarks Qvide der lød en Sang.
Om Gjæstgiversagen der lød en
Sang
Heelt sørgelig;
Der var i Beværtningen ingen Gang,
Men Borgerkrig.
Ned paa de Værter slog Stadens
Betjente,
Som paa de arme Smaaspurve en
Glente,
Og Mulkterne regned’ i Retten.
i ) »Udelukt« var de fra Næringsdrift
M deres Fag,
A Men »indelukt« blev de — og det
var stift —
^ Saa mangen Dag.
Skjæbnen de mon’ til det Yderste
friste,
»Sidde den af« vilde altid de Fleste
\ — Den Mulkt, som der vanked’ i
\
Retten.
Den Gjæstgivers Glæder til Sorger
blev
Og bitter Strid,
Naar ikke han havde et Borgerbrev
Fra gammel Tid.
Holde han skulde til Brug for sin
Næste
Opredte Senge og StaldrumtilHeste,
Hvis ei, fik han Mulkter i Retten.
Og Dagene rinde, og Tiden gaaer
Sin vante Gang,
Men endnu dog lyder fra Aar til Aar
Den samme Sang.
Retten i Danmark skal have sin
Gænge;
Gjæstgiversagen kan end leve længe,
Mens Mulkterne regne i Retten.
T i d s t a v l e f o r J u l i M a a n e d .
1ste Juli.
Sceneinstructeur E m i l P o u l s e n
og Secondcensor V i l h e l m M ø l l e r begynde at
fungere.
Frygteligt Slid i den begyndende V irk
somhed. Apropos Secondcensor! Det maa være ret
sm igrende for Ens Selvfølelse at være Nr. 2, hvor
E r i k B ø g h er Nr. 1.
2den Juli.-
S angerdirecteur R a n t z a u s Bio
grafi staaer i »Artisten«. Hans »Døgnfluer« b e
rømmes, medens de lige saa daarlige »Vilde Skud«
af C a r l s o n ha anes.
— S angerdirecteur C a r l s o n tænker paa at
nedlægge Forbud im od, at R a n t z a u offentligt,
eller privat omtaler hans »Vilde Skud.«
4de Juli.
C a r l s o n faaer Afsked fra »Kisten«
og er nærved at gaae i Graven derover. —