Previous Page  286 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 286 / 433 Next Page
Page Background

2 7 8

Gyldne Løfter

fra Kammerherren.

G

O

/ / lyv

^

Kjøbenhavn, d. 24/2 1894.

I August Maaned

1893

modtog vi fra det kgl.

Theater en Meddelelse om de Arbeider, der agtes op­

førte i den første Halvdeel afS a ison en

1 893

94

, og

nu, da vi kunne see tilbage paa dette Tidsrum, skulle

vi bringe Listen i Erindring o g vedføie et Par smaa

Noter.

Oehlenschliigers » V æ r i n g e r n e i M i k l a g a a r d «

kom ikke til Opførelse paa Grund af Fru N. N.s S y g e ­

melding paa ubestemt Tid. Henrik Hertz’s » D e n e n e ­

s t e F e i l « viste sig at have den eneste Feil, at Rol­

lerne ikke kunde besæ ttes, og gik derfor ud af Reper­

toiret. Holbergs » D o n Ra n ud o« kunde ikke spilles,

fordi en af Hovedrollernes Indehavere endnu var lidende

a f Sommertourné-Træthed. Shakespeares » E t V i n t e r ­

e v e n t y r « og »Ma c b e t h « opgaves, da det ved nær­

mere O verveielse viste sig for dristigt at fremføre to

Shakespeareske Arbeider i een S aiso n ; saa syntes man,

det var bedst at lade dem b egg e gaae i Spaanerne.

D e tre originale Skuespil » K u n s t n e r e « , » T r o s o m

Gu l d « o g » I l l u s i o n e r « henlagdes, da man savnede

K u n s t n e r e , der t r o s o m G u l d vilde støtte Thea-

trets I l l u s i o n e r om at kunne skabe Succes for

originale Skuespil.

» K j æ r l i g h e d e n s K o m e d i e « af

Henrik Ibsen kom derimod til Udførelse og samlede tomt

Hus fire Aftener. D e fire nye Operaer: » J o l a n t h e « ,

» F a l s t a f f « , » C l e o p a t r a « og »Ol u f « ere sammen

med de fire paany indstuderede: » P o s t i l l o n e n i L o n -

j u m e a u « , » Ha n s H e i l i n g « , » J ø d i n d e n « og » M e s t e r ­

s a n g e r n e « fremdeles under Indstudering, og ventes

at kunne komme frem inden Aarhundredets Udgang.

Derimod har » E l v e r h ø i « været opført

27

Gange.

Endelig gik de lovede Balletter » V a l d e ma r « og »Et

F o l k e s a g n « gjentagne Gange over Brædderne med

den meer eller mindre ældgamle Besætning.

Promissis, qvæ tibi non placeut, stare non débes,

siger Cicero. Frit oversat: »Skidt med Løfter!«

R i m b r e v

til m in Ven Je n s pa a Landet

.

Det har været en meget bevæget Tid

I Sommerferiens Hede.

Du veed jo vel paa Landet derude,

A t Skolelærerne, lede og kjede

A f Slæb og Slid,

jif/J izfffji■ rh ,- / '\ D e droge hid

f lÉ r ø r ^

S0^ e ^J0nnen f ° r deres F lid

1

1

l i n ! ------

\ I T ivoli, som de flittig t beleiredj

I Og hvor de „baxyredf„

F ra Morgen tidligt til A ften silde,

E t perpetuerende pædagogisk,

Ik k e altid aldeles logisk

,

B aade Tale- og Spisegilde.

T)e sluttede a f i Kongens H ave

'.G

Med A ftensm ad f o r en sulten Mave

,

Og da man ikke har hørt dem gnave

E fte r Sexaen reent fo rskræ kkelig t,

H a r de vel alle fa a et Tilstræ kkeligt,

Saa a t man ikke som sidste Gang

S ka l høre deres K lagesang

. —

A f andre notable T ing, der fortjener

A t blive noteret,

E r sæ rligt den ene,

A t T ivo li dygtigt har jubileret

Og indkasseret

D esaarsag en vældig Masse Moneter,

Og

Institutionen“ er bleven feteret

Og gratuleret

A f flere forskjellige A utoriteter,

A f Politiet

Saavel som a f Pressen,

\

A f Bourgeoisiet

j

Og a f Noblessen.

1

A lle viste de Interessen,

J

Og ved en „Zweckessen“

Var alle P arter enige i ’et,

A t Magen til T ivo li her p a a Jord,

\\KD et var der hverken i S y d eller N o rd ;

^ S a a le d e s lød de bevingede Ord,

S o m B e x og Ga r s te n se n sang i Chor

. —

N a a ! Saa har v i havt Invalidefest,

H vo r Kongehuset mødte som Gjæst,

Og, hvad der forresten va r allerbedst,

Med et klækkeligt Overskud til B est,

Noget

,

der virkeligt bør noteres

Og skrives ret omhyggeligt ned,

D a det er sjeldent, saavidt jeg veed,

A t noget Lignende der præsteres,

N a a r i et veldædigt Øiemed

.

D et ærede Publicum inviteres.

■—

A t M issidnairerne Møde holde

Og dygtigt i Taler og Thevand soide,

V il jeg D ig heller ikke forholde,

Skjøndt deres Ord,

Saavidt jeg troer

,

H os D ig nok ikke spiller en Bolle,

D er kan betegnes som synderligt stor.

Og nu er jeg læns,

M in bolde Jens,

Og slutter med en dyb B.everens.